Ingen har ordet – Birte Kont
DKK 149,00
Hvordan har DU det egentlig?
Da ægtefællen rammes af livstruende sygdom, opdager fortælleren, lidt efter lidt, at en pårørende er noget nær usynlig for omgivelserne. Det gælder både i den sociale omverden og i mødet med et kompetent og effektivt sundhedssystem, der langt henad vejen overser, at den pårørende er et tænkende og følende menneske - en ressource.
INGEN HAR ORDET er en personlig, på en gang nøgtern og poetisk, pårørendefortælling. Om tab og afmagt, ensomhed og dilemmaer. Om at turde række ud til familie og venner.
Men også et vidnesbyrd om, at det at være tæt på et menneske med alvorlig sygdom - uden at miste sig selv og håbet - kan åbne for nye indsigter og livsmuligheder.
Døden er blevet stamgæst til måltiderne nu, jeg henter Crémanten og lægger den på køl med sløjfen på, den skal vi kværke, når du er igennem behandlingen, siger jeg. Du ser naturvidenskabeligt på mig, jeg er bare en humanist og ved ikke en skid. Men man kan godt svæve over afgrunden uden at vide det, vi ved ikke en skid, siger jeg. Du gider ikke høre på mit pis.
Jeg er ingen, mit navn er Pårørende.
Birte Kont (f. 1948) er cand.phil. i Litteraturvidenskab og næstformand i den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Har i en årrække arbejdet med foredrag og redaktion samt kulturelle og litterære arrangementer i Cinemateket og LiteraturHaus i København. Har blandt andet skrevet for børn og om Franz Kafkas forfatterskab og debuterede som skønlitterær forfatter med romanen En by i Rusland (Gyldendal 2011), solgt til USA i 2020. Har bidraget til en række antologier, senest med lyrik i Fem kvinder – En miniantologi med DVD (Ravnerock 2021).
Ingen har ordet kan også købes som e-bog og lydbog
Køb e-bogen her
Køb lydbogen her
Birgitte Jørkov, Litteraturklubben på Facebook –
af Birgitte Jørkov, Litteraturklubben på Facebook fra den 29.juni:
BIRTE KONT ’INGEN HAR ORDET’
Alvorlig sygdom slår ned og splitter et ’vi’ i en diagnose og en pårørende.
Den pårørende er den der følger med, bliver på parkeringspladsen, får en stol udenfor, bliver en usynlig. Men den pårørende er også den der skal varetage alle fællesopgaver alene, holde humøret og troen oppe, holde sammen på livet og behandlingen af diagnosen og passe på sig selv.
Det sidste er måske det sværeste.
Birte Kont har skrevet en gribende, præcis og lyrisk page turner om skyggelivet som pårørende. Stærkt anbefalelsesværdig. Læs den inden du får brug for den.
Ørkendrømme –
https://msvennevig.blogspot.com/2021/07/anmeldelse-ingen-har-ordet-af-birte-kont.html?fbclid=IwAR3dDEbzPKJ9Rv2ri04SrF_YGa-KkRb3qjOr6OFIQa2bgxWUnAJCBxqrHTo
Helene Hernflo –
Denne bog bliver en enestående “ven” i en ensom tid. Den er kærlig og barsk på en gang, og viser en ønske om at bidrage og blive set, som man kan genkende sig i.