fbpx

Næsten lykkelig – Anne Hjælmsø

(8 customer reviews)

DKK 249,00

 

Maja vil så gerne være glad. Hun er adoptivbarn fra Vietnam og har svært ved at forstå sine omgivelser. Gennem livet går hun rundt og venter på et forløsende klik, der skal få hendes verden til at hænge sammen. Hun prøver at tilpasse sig, smiler og er dygtig, men under huden kribler det uroligt.
Hendes godtroenhed udnyttes på forskellig vis af andre, og hun må erkende, at hun har levet på en løgn. Desillusioneret flygter hun til Vietnam, hvor hun vil søge efter noget familie og måske finde et ståsted. Hun trives godt i sit fædreland, blomstrer op og føler sig nærmest lykkelig. Alligevel må hun erkende, at hun ikke kan fortsætte det liv. Hun må hjem til sin syge adoptivmor og hverdagen i Danmark.
Trist men modnet vender hun tilbage til Eventyrkvarteret. Men hun har noget at kæmpe for nu og finder styrke til at få visse drømme opfyldt.

Anne Hjælmsø er cand. mag. i nordisk litteratur.
Hun debuterede i 2007 med sejler-romanen, ”Elsker til vanvid”.
Romanen, ”Syvstjernen” blev en læsersucces, den udkom i to oplag, ligesom novellesamlingen, ”Det værste til sidst”. Noveller herfra anvendes jævnligt til undervisning og eksamensopgaver i gymnasier, sosu-assistentuddannelser og på erhvervsskoler.

 

Køb bogen her

 

Næsten lykkelig kan også købes som e-bog og lydbog:

https://www.saxo.com/dk/naesten-lykkelig_anne-hjaelmsoe_epub_9788793835658

Category:

8 reviews for Næsten lykkelig – Anne Hjælmsø

  1. Elsa Gade

    Romanen Næsten lykkelig er en fin beskrivelse af en kvindes udvikling fra barn til moden småbørnsmor.

    Det særlige ved Næsten lykkelig er personens udgangspunkt som adoptivbarn fra Vietnam. En barndom og teenagetid med lidt mobning på grund af sit særlige ydre, et dårligt ægteskab, arbejdet og venskab med barndomsven er godt og troværdigt beskrevet. Venskab, der udvikler sig til kærlighed og med tiden lykkeligt samliv dog med bump på vejen indimellem, er også interessant og læseværdigt. Det bedste ved romanen er den detaljerede beskrivelse af det liv og de mennesker hovedpersonen møder under sit ophold i Vietnam. Det giver indsigt og forståelse for en anden kultur langt mere end en guidebog.

  2. Forlaget Brændpunkt

    Tine Weppler (tidligere direktør på Gyldendals Bogklub) skrev om Næsten lykkelig af Anne Hjælmsø:

    Jeg har læst romanen, Næsten lykkelig af Anne Hjælmsø i et stræk – helt opslugt. Den bog fortjener – og vil få mange læsere. 
    Maja krøb helt ind under huden på mig. Det skyldes især to ting; Dialogerne er troværdige og interessante og forfatteren tager læseren ved hånden og bruger sin empatiske indsigt til at skildre sine personer, så vi lærer dem at kende og kommer til at holde af dem på trods af deres fejl og mangler. Netop et element der gør, at de virker menneskelige.
    Så er jeg også vild med de meget billedgivende beskrivelser. Man kan se det for sig. Anne Hjælmsø maler faktisk med sin pen. Og her er også Vietnam ramt lige på kornet – og man fornemmer virkelig både kulturmødet og kulturkløften mellem de to steder. God gået.
    Når man læser, kan man se, at forfatteren er øvet i at skrive noveller – flere af fortællingerne får deres eget spændende liv. 
    Her er mange flotte, interessante, smukke beskrivelser. Afskeden med moderen, Magnus’ fortrolighed, barndomsoplevelserne med Jens, faderen og flere andre. Og så er hun også romanforfatter, for Anne Hjælmsø får alle ender kædet sammen – og skaber flere smukke og interessante udviklingshistorier, hvor dem, der formår at udvikle sig også høster frugter. Hvorimod de udviklingsresistente fremstår som menneskelige tabere. Det er også et klart budskab i bogen.
    Når jeg læste bogen så hurtigt, er det også fordi, der er flere overraskende plot – næsten som i en krimi med de drejninger, der er i fortællingen. Det gør det til en stor roman, hvor man også må læse mellem linjerne. 

  3. Erling Ørsted Andresen

    Flot skrevet bog. Ud over hovedpersonen Maja bliver en hel række mennesker omkring hende fremstillet med stor indlevelse, indsigt og forståelse.
    Man føler, at man næsten er der selv, er inden i personerne og forstår deres tanker og følelser. Især selvfølgelig Maja og alle hendes problemer, drømme, tanker og følelser er fremragende beskrevet.
    At man så også får flotte billeder af omgivelserne, naturen og menneskene og levet liv både i Danmark og Vietnam, samt en masse faktuel viden er bare et ekstra plus. Man bliver bevæget og klogere af denne bog.
    Godt gået Anne. Har læst alle dine bøger, og du bliver bedre og bedre – og allerede med din første bog var niveauet højt.

  4. Anne Giandrup

    Skøn medrivende, indfølt og fængslende bog. Alle personer er beskrevet så man føler de står ved din side. Havde svært ved at lægge den før jeg var nået til den sidste side. Mine varmeste anbefalinger.

  5. Jette Landberg

    Majas usikkerhed og fornemmelse af, at hun ikke helt klikker på plads i sit liv, er fremragende skildret. Man kan så levende sætte sig ind i den 5-åriges forvirring og længsel, skønt adoptivforældrene vil hende det bedste. I det hele taget er personskildringerne fine, Anne ved virkelig noget om mennesker og interesserer sig for dem.
    Man bliver underholdt fra først til sidst, jeg synes næsten, at der er en overraskelse i hvert eneste afsnit.
    Jeg har været “medlæser” på manuskriptet men har ikke læst den færdige bog i sin helhed før nu, og selv jeg blev overrasket igen og igen – kan varmt anbefales alle de læsere, der gerne vil underholdes med en god og menneskelig historie, der ligger tæt på virkeligheden men alligevel også har magi i sig.
    Forfatteren har en imponerende indsigt i mennesker, alle deres gode og dårlige sider, og det kommer rigtig godt frem i denne underholdende bog.
    Man forstår Maja, hendes vanskeligheder med at klikke med sin tilværelse i Danmark, der mangler altid et eller andet. Men også de mange personer omkring Maja er troværdige og alle med deres egen specielle historie, sådan som menneskeliv nu engang er –
    Og så er der bare masser af overraskelser i bogen, så man må læse videre og videre indtil de sidste sider, der også overrasker stort.
    Mange anbefalinger herfra, et rigtig godt bud på underholdende sommerlæsning med mening.

  6. Mia Verniere

    En virkelig smuk bog om forsigtige Maja, der på sin helt egen måde kæmper sig stærk. Bogen har det hele: Kærlighed, interessante personer, et medrivende tema – og ikke mindst et meget smukt sprog.

  7. Birgitte Jørkov

    Næsten lykkelig af Anne Hjælmsø er en perle af en roman om en fremmed midt i en verden af selfies.
    Maja kommer til Danmark, til provinsen, som adoptivbarn fra Vietnam, rykket op med rode. Hun tager fejl af vejen hun skal gå, men langsomt og stædigt kæmper hun sig frem til at blive det menneske hun vil være.

Add a review

Your email address will not be published. Required fields are marked *