Katja Ranvits er uddannet i creative writing fra Writers Academy, og derfor er hendes fokus også på karakterudvikling og setting.
Katja debuterede som forfatter i 2019 og har allerede udgivet flere titler. To af hendes bøger har været på Tales’ bestsellerliste, og alle er anmelderroste. Katja skriver med en ligefremhed, der både kræver læserens opmærksomhed og udfordrer læserens verdensopfattelse.
Katja Ranvits har en kandidat i pædagogisk psykologi og har mere end 20 års erfaring indenfor det pædagogiske felt. Det er både her og i mødet med mennesker, hun henter sin inspiration. Det gør hendes bøger virkelighedsnære og sanselige.
Udkom på Brændpunkt med krimierne Udåd i 2024, Rød sne i 2025, Gul regn i 2025 og udkommer med krimien Blå hagl i 2026.