fbpx

Slagkraft af Janet Jarndorf

(1 kundeanmeldelse)

DKK 269,00

 

To drab på en uge. Bestialske identiske drab.

Lars Juul ved, at deres efterforskning halter efter. Han har chefen åndende i nakken.
Han, makkeren Ea Nissen og resten af banden kommer til at stramme op.

Det haster med at finde ledetråde, motiv og ikke mindst en gerningsmand.
Men kan de nå at opklare forbrydelserne inden et eventuelt tredje drab?
Eller har de allerede fået baghjul?

Er en seriemorder på spil?

Slagkraft er første bind i krimiserien om makkerparret Juul & Nissen samt deres gæve kolleger i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi.

Janet Jarndorf, f. 1959 i København, voksede op i Nordsjælland og bor i dag henholdsvis i Danmark, Sverige og Frankrig.
Forfatteren er uddannet indenfor sundhed, teknik, marketing, pension og forsikring. Hun debuterer med krimien Slagkraft.

 

Køb bogen her

 

Slagkraft kan også købes som e-bog

Køb e-bogen her
Kategori:

1 anmeldelse af Slagkraft af Janet Jarndorf

  1. Pernille Gyland

    Janet Jarndorfs krimi “Slagkraft” fangede mig fra første sætning, og jeg kunne ikke lægge den fra mig igen, før jeg havde læst den færdig. Hun skriver på en skønt humoristisk, uhøjtidelig og samtidig fængende måde, der gør personerne i romanen yderst troværdige og meget menneskelige og også lader hendes egen personlighed skinne igennem. I modsætning til mange andre krimier, hvor hovedpersonerne er midt i en hæsblæsende jagt og åbenbart aldrig hverken spiser, sover eller går på toilettet, følger man dem i Janet Jarndorfs bog både på arbejde og i fritiden, og man introduceres også til deres personlige liv og problemer på hjemmefronten. Hun gør dem dermed til helstøbte og overbevisende karakterer, og det kan jeg virkelig godt lide. Endvidere er persongalleriet en god og repræsentativ blanding af den danske befolkning, og forfatteren bidrager dermed på en forfriskende måde til at italesætte den diskrimination, som man desværre stadig kan møde i vores samfund. Samtidig er plottet så godt gennemført, at jeg havde virkelig svært ved at gætte, hvem morderen var og hvorfor. Der kommer naturligvis små hints hist og her, men ikke for mange, og det gør romanen spændende lige til det sidste. Flot debutroman. Håber, der kommer flere 🙂

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *