Min kat er gangster af Charlotte Berwald – VINDER AF ORLAPRISEN 2023!
DKK 199,00
VINDER AF ORLAPRISEN 2023!
I Danmark har den onde præsident Signe Sund taget magten. Hun har som det første gjort slik, kage, pizza, sodavand og alt andet lækkert forbudt for børn. Nu bliver børn tvunget til kun at spise sund mad, og det er Nicklas ret træt af. Hans kat, Don Miki Catleone, udnytter ligesom andre bander situationen og sælger det ulovlige slik og sodavand til børnene, der bliver sendt i børnefængsel, hvis det bliver opdaget, at de spiser slik i smug. Før Nicklas ved af det, er han blevet en del af Don Mikis bande, og det kan kun ende galt!
Min kat er gangster er den anden bog om Nicklas og verdens ondeste kat. Den første bog, Min kat er seriemorder, vandt Orlaprisen 2022 for at være så uhyggelig og sjov, at børnene sked i bukserne af skræk.
Min kat er gangster er illustreret af Søren Klok.
Charlotte Berwald er født 4. marts 1990 og har tidligere udgivet:
Ungdomsromanen Blodsøstre 2013, Dukkehuset 2015, Valkyrien 2016, Storhed og fald 2018, Ponyakademiet 2018 samt den prisvindende børnebog Min kat er seriemorder 2021.
Køb bogen her
Min kat er gangster kan også købes som e-bog og lydbog
Køb e-bogen her Køb lydbogen her
Emma –
Super god bog ligesom den forrige! og 30 sider længere, hvilket kun er dejligt.
Bogen taler ikke kun til børn, men som voksen der læser bogen, kan jeg også få ondt på deres vegne. Signe Sund rimer virkelig på ond. Don Miki Catleone (Nicklas fjende som bliver gentaget lidt, undervejs) sælger ulovlige slik og sodavand til børnene, der bliver sendt i børnefængsel, hvis det bliver opdaget.
Nicklas som er blevet inddraget i kattens bande, kæmper en kamp under hele bogen.
Bogen er super god efterfølger til etteren. Dog bliver der gentaget et par gange Nicklas og katten ikke har det så godt sammen, hvilket man godt ved fra første bog. Og så drager forfatteren en rigtig sjov reference på side 48 til Stephen Kings IT ved at nævne klovnen Pennywise. IT er en rigtig god bog og gyserfilm man dog først må se fra man er 15. Når man læser den som voksen understreger det en god pointe, men nu er det en børne bog så tænker ikke der er nogen børn der kender den reference.
Men ellers fantastisk bog. Glæder mig meget til næste i serien.
Birger –
2’eren holder det gode niveau – fornøjelig, velskrevet og underholdende