fbpx

Jens Petersens forlængede forår – Cecilie Overbye

(13 customer reviews)

DKK 249,00

 

Du skuffer mig Jens, siger Marie. Men hun burde være stille. Død og stille. Og ikke kommentere på alt. I tankerne vogter hun alle hans bevægelser. End ikke sin morgenerektion kan han have i fred.

Jens er en gammel mand, der lever det stille liv. Lige indtil den dag en skabsdør smutter, og han må lede efter det plaster, Marie tilsyneladende har gemt væk. I sin søgen finder han hendes dagbog, og nu vælter historier om psykisk sygdom, ung umulig kærlighed og systematisk afpresning frem med de krappe skrå bogstaver.

Trods det spirende forår udenfor, bliver Jens blæst omkuld. Hvem var Marie egentlig? Kan man tale om en fremtid, når man nærmer sig de firs? Og er det virkelig nødvendigt at cykle hele vejen gennem Jylland for at slippe fri af Maries stemme?

Jens Petersens forlængede forår er, trods Maries barske facon, en smuk fortælling om at blive sat fri. Og om at finde sig selv, omend i sen alder.

 

Cecilie Overbye, f. 1973, er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet.

Jens Petersens forlængede forår er hendes romandebut.

 

Køb bogen her

 

Jens Petersens forlængede forår kan også købes som e-bog:

https://www.saxo.com/dk/jens-petersens-forlaengede-foraar_cecilie-overbye_epub_9788793835603

Category:

13 reviews for Jens Petersens forlængede forår – Cecilie Overbye

  1. Helle Falkenberg

    Jeg er begejstret for Jens Petersens forlængede forår. Bogen er velskrevet og har en fantastisk opbygning. Handlingen er gribende, stemningsfyldt, rørende og fængende. I håb om flere bøger skrevet af Cecilie Overbye. Helle Falkenberg

  2. Maibrit P

    “Jens Petersens forlængede forår” er Cecilie Overbye’s debutroman. Den handler om Jens, som fornyeligt har mistet sin kone, Marie, til både angst og alderdom. Jens lever fortsat med de samme vaner, han har fået opbygget gennem sine mange år med Marie, men noget nyt i hans hverdag er hendes kommanderende stemme, som konstant lyder i baggrunden. En dag slår Jens sin tå, og det bliver startskuddet til både antidepressiv medicin, Facebook og lange nætter med Maries dagbog. Jens begynder at opdage, at hans vante liv måske trænger til et rusk… Jeg fandt bogen både morsom og virkelighedsnær, og jeg var især vild med måden, forfatteren fik gengivet Jens og Maries konstante dialog i tankerne – syntaksen var uden linjeafstand, uden stop og uden gengivelse af, hvem der taler. Det er ligepræcis sådan, jeg forestiller mig ens egne indre dialoger måtte se ud på papir… Marie var min yndlings karakter, jeg det var især på grund af hende, at jeg slugte hundrede sider uden at blinke! Hende ville jeg gerne læse mere om ? Et enkelt minus ved bogen var, at Jens’ oprør mod fortiden blev symboliseret gennem ‘det røde lyn’. Jeg sad og tænkte, at det ligeså godt kunne have været en åben sportsvogn… en lille kliché for en ældre herre, men måske verden bare er sådan? ?‍♀️ Alt i alt en rigtig god bog og en lovende forfatter, som jeg rigtig gerne vil læse mere fra i fremtiden

  3. Marius Ejby Poulsen

    ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
    Virkelig god læsning. Havde svært ved at slippe den. De sidste 70 sider i ét hug. Spændende, vedkomnende, dramatisk, genkendelig nogle steder, kreativ, …, kunne sige meget godt.

  4. Sten Jacobsen

    Hvor dybt kender vi mennesker egentlig hinanden? Det sker at tvivlen kan indfinde sig, og denne tvivl er et centralt element i psykiske gysere. Og hvad sker der, når en mand pludselig finder ud af, at det menneske, han har været tættest på gennem 50 år, efter sin død pludselig viser sig at have været en helt anden, og at han har været holdt uden for de mest centrale dele af sin ægtefælles følelsesliv? Hvordan kommer man sig over sådan et erkendelses- og følelsesmæssigt chok?
    I Cecilie Overbyes debutroman følger vi 79-årige Jens, der kort forinden har mistet sin kone, Marie. Hans liv leves som i en skruestik ned i mindste detalje styret af sin nyligt afdøde Marie. Efter 50 år har hendes kontante og bestemte kommentarer som faste ledetråde sat sig fast inde i hovedet på ham. Han efterlever dem til punkt og prikke, for hvad skal han ellers gøre? Han er tydeligvis i en forlænget choktilstand. Denne indledning af romanen er på én gang rørende og grotesk komisk, for hvem af os har ikke bare en lille rem af huden?
    Maries skrappe stemme flettes med sit karakteristiske stilbrud ind i Jens’ indresyn på en måde, så man ikke er i tvivl:
    ”Han trommede med en blanding af utålmodighed og distræt eftertænksomhed med neglene på det lille bord. Hold op med det trommeri! Han holdt inde.”
    Og da Jens en dag er faldet i søvn ved middagsbordet:
    ”Hvad ligner det at sidde og falde i søvn over middagsmaden? Du burde ligge i din seng nu. Ja, Marie. Jeg er jo på vej. Besværligt rejste han sig og slæbte sig op ad trappen.”
    Hun har tydeligvis på jaloux vis holdt ham i stram snor, og Jens har svært ved at tale mere end to minutter med vejens søde fru Olsen.
    ”Hvor mange gange havde Marie ikke indskærpet over for ham, at alt over to minutters snak med fremmede damer var utilstedeligt. Så var man ude på noget.”
    Marie har tydeligvis et godt greb om ham selv efter døden.

    Men en roman, ville ikke være en roman, hvis Jens var fortsat med at trisse rundt på denne måde styret inde i sit hoved af sin afdøde kones evindelige kommentarer. En dag kommer han til skade med sin storetå, og denne lille detalje ender med at få uoverskuelige konsekvenser for hans liv. Beskrivelserne af hans første forsøg med en Ipad er guddommeligt morsomme, og det samme gælder hans besøg hos lægen og hans efterfølgende erfaring med antidepressiver mod en skadet storetå (Ja, for sådan tolker han det!). Men det store vendepunkt sker, da han nede i sin værktøjskælder (hans eneste succesfuldt gennemførte oprørsforsøg mod den dominerende hustru), finder hendes dagbog helt bevidst lagt tilrette til ham. I en stor del af romanen følger man nu Jens, mens han læser sig igennem dagbogens grumme afsløringer. Afsnittet er hæsblæsende spændende, da man som læser ikke kan undgå at fatte sympati for den gamle mand og de følelser, han må gennemleve ved læsningen af de chokerende afsløringer. Detaljerne om Maries historie skal ikke røbes her, men det er en historie med rod tilbage i en barndom præget af psykisk sygdom. Og det er en historie om svigt, fortielse og fiksering i fortiden.
    Temaet med svigt og fortielse er kendt fra litteraturen. I Steen Steensen Blichers novelle ”Sildig opvågnen” ender bedraget i selvmord. Hvis grundlaget for ens liv rives brat væk, kan man vel streng taget kun reagere ved passivt at vælge en offerrolle og trække sig ind i sig selv, eller man kan reagere offensivt, genfinde sin egen interesse og forfølge den. I ”Jens Petersens forlængede forår” lader Cecilie Overbye Jens slippe fri af Maries evindelige kommentarer, og hun får ham til at forfølge et nyt og lysere liv. Kan man virkelig det så sent i livet, hvis man er i Jens’ situation? Kan man virkelig sådan bare slippe 50 års bedrag? Cecilie Overbye lykkes fint med at gøre denne vending i romanen sandsynlig, og selvom tvivlen selvfølgelig kan gnave, så ender bogen som en lys og opbyggelig historie. Slutningen skal læseren godt nok selv gætte sig til, men mon ikke de fleste af os vil gætte det samme?
    Bogen er smukt skrevet og med et væld af sanselige iagttagelser, der gør indlevelsen let for læseren. Og selv i de mørke afsnit er den præget af en stille underspillet humor, som er meget fint balanceret.

    ”Jens Petersens forlængede forår” er en fremragende roman, og den kan varmt anbefales. Man skal bare huske at spænde de mentale sikkerhedsseler, for man får sig nogle gevaldige følelsesmæssige rutsjeture fra det muntre ned i det grumme og op igen.

  5. bog_finken

    Anmeldelse?

    Titel : Jens Petersens forlængede forår
    Forfatter : Cecilie Overbye
    Forlag : Forlaget Brændpunkt

    Anmeldereksemplar fra forlaget

    Jens er en helt almindelig gammel mand, der bor alene efter hans kone og moderen til hans to børn, Marie er død.
    De har været sammen siden de var helt unge. I et ægteskab der har været styret af Marie’s luner, og enorme trang til at styre sine omgivelser. Jens har egentlig bare fortsat de systemer som Marie har lavet, en umiddelbart nem løsning da intet overgår til tilfældighederne. Og Marie undervejs fortsat kommer med små kommentarer.
    Da Jens pludselig kommer til skade, får han brug for et stykke plaster. En ting som Marie åbenbart har gemt. Undervejs i hans søgen, finder han hendes dagbøger. Pludselig kommer der historier frem om psykisk sygdom, en ulykkelig ungdomskærlighed og ikke mindst nøjeplanlagt afpresning.
    Jens bliver chokeret over Marie’s historier. Hvem var den kvinde han var gift med, hvorfor har hun aldrig fortalt ham noget osv.
    Rystet og såret beslutter Jens sig for, at tage tilbage dertil hvor det hele startede. Hans håb er at kunne få en fremtid, på trods af hans høje alder, og at han helt kan slippe af med Marie’s faste greb i ham.
    Historien om Jens Petersen er en smuk og hjertelig fortælling, om en dejlig mand på næsten 80 år, der efter i et liv at have ladet sig styre, finder sig selv og bliver sat fri.
    Jeg er ret vild med denne fine og velskrevede bog, men også lidt tosset med hovedpersonen, og hans mod på livet.
    De mange indirekte dialoger der er i bogen, fungere rigtig godt og er med til at gøre sproget og personerne levende.
    Jeg glæder mig til en 2’er, om Jens’s liv efter Marie.
    Vurdering 5/5 ?????????‍♂️?. #anmeldelse #anmeldereksemplar #cecilieoverbye #forlagetbrændpunkt #jenspetersensforlængedeforår #fantastiskbog #kommedentoer #bog_finken #bogblogger #bøgerduvildelemedandre #bookbookbook #lovetoreadagoodbook

  6. anettesbookshelf.dk

  7. Bogtanken

  8. Mullesbogblog

    Anmeldelse af “Jens Petersens forlængede forår” af Cecilie Overbye – Forlaget Brændpunkt – anmeldereksemplar

    Jeg har glædet mig enormt meget til læse bogen. Jeg kendte ikke til forfatteren på forhånd, så jeg glæder mig at finde ud hvad hun kan.

    “Du skuffer mig Jens, siger Marie. Men hun burde være stille. Død og stille. Og ikke kommentere på alt. I tankerne vogter hun alle hans bevægelser. End ikke sin morgenerektion kan han have i fred.”

    Jens er en gammel mand, der lever det stille liv. Lige indtil den dag en skabsdør smutter, og han må lede efter det plaster, Marie tilsyneladende har gemt væk. I sin søgen finder han hendes dagbog, og nu vælter historier om psykisk sygdom, ung umulig kærlighed og systematisk afpresning frem med de krappe skrå bogstaver.
    Trods det spirende forår udenfor, bliver Jens blæst omkuld. Hvem var Marie egentlig? Kan man tale om en fremtid, når man nærmer sig de firs? Og er det virkelig nødvendigt at cykle hele vejen gennem Jylland for at slippe fri af Maries stemme?

    “Jens Petersens forlængede forår” er, trods Maries barske facon, en smuk fortælling om at blive sat fri. Og om at finde sig selv, omend i sen alder.

    Vurdering
    Det første som fangede mig, inden jeg gik igang med at læse bog, var den flotte forside. Den grønne farve invitere ind til en spændende historie. Sproget er skrevet i et rigtig fint flow hele vejen igennem, jeg synes ikke at det gør noget at det svinger en lille smule i sproget. Jeg kan se for mig, hvordan at Jens kæmper mere end bare en kamp for at gøre sig fri på en måde af Marie. Beskrivelserne af de steder hvor man møder Jens, hvor han sidder med Maries dagbog, siger lidt om, hvor lidt han egentlig kendte hende. Men samtidig lærer han at tøjle hendes stemme i hans indre og samtidig finder sig selv.

    Jeg giver 5 hjerter ud af 6 hjerter, historien er virkelig og rørende. Der faldt en del tårer undervejs i forhold til de ting som jeg forudså ikke ville ske men til overraskelser. Det er en rigtig flot debut bog som jeg nød at læse. Jeg kan I den grad anbefale bogen og jeg glæder mig til læse endnu mere fra Cecilie.

    ?????

  9. Litteraturtale

  10. Mydailyread

  11. Det grønne område, Lyngby bibliotek

Add a review

Your email address will not be published. Required fields are marked *