Hvide løgne af Hamza Mansour
DKK 229,00
Amalie er muslim og hemmeligt forelsket i Markus. En dag går hendes drømme i opfyldelse, da Markus pludselig gengælder hendes følelser. De to begynder at ses i det skjulte, da Amalies forældre under ingen omstændigheder må finde ud af, at hun har en ikke-muslimsk kæreste. Sammen udtænker de en plan, der skal rykke deres forhold ud af skyggen, så de kan offentliggøre deres kærlighed for omverdenen. Men hemmelighedsfulde sandheder og farlige hemmeligheder truer med at vende op og ned på tilværelsen. Snart viser det sig, at alt ikke umiddelbart er, hvad det ser ud til at være.
Hvide løgne er en tankevækkende spændingsroman for unge, der inviterer læseren med på en rejse gennem kultursammenstød, religion og kampen for at passe ind.
Hamza Mansour, f. 1994, er af palæstinensisk oprindelse, født i Danmark og vokset op i Odense-bydelen Vollsmose. Han er uddannet folkeskolelærer, og Hvide løgne er Hamza Mansours debutroman.
Køb bogen her
Hvide løgne kan også købes som e-bog og lydbog
Køb e-bogen her Køb lydbogen her
Emma –
Hvide løgne er ikke bare en spændingsroman for unge, men bestemt også for voksne. Den inviterer læseren med på en rejse med et utroligt velskrevet sprog, og massere humor. Bogen byder på spænding lige til det sidste. Man kan nemt lade leve sig ind i alle personer, selvom man kun følger Amalige og Markus.