fbpx

Freddie bander sjældent – Claus Peter Horstmann

(7 customer reviews)

DKK 100,00

Freddie bander sjældent

Freddie er en enkemand på efterløn, som lever et stille liv med sine to hunde i et villakvarter nord for København.
Hans omgangskreds tror, at han er barnløs, men han har en datter, Signe, som han på grund af en traumatisk hændelse har afskrevet for mere end tredive år siden.
En dag dukker hun uventet op hjemme hos ham sammen med barnebarnet, Vega. Gennem længere tid er de blevet forfulgt af Signes ekskæreste, og de har derfor brug for et tilflugtssted.

Freddie får lidt efter lidt opbygget et fortrolighedsforhold til både Signe og Vega. Mens hans følelsesmæssige bånd til Vega udvikler sig til gensidig glæde, bliver forholdet til Signe udfordret, efterhånden som ekskærestens forfølgelse rykker tættere på.

Claus Peter Horstmann, f. 1949, har tidligere skrevet børnebogen Et hemmeligt sted og en vicevært (Olafssongs, 1983) og fagbogen Børnehavepædagogik i praksis (Gyldendal Uddannelse 2002). Desuden har han fået udgivet en del børnesange og har skrevet manuskripter til børneteaterforestillinger.

kr100.00
kr49.00 (shipping)
Total: kr149.00

 

Freddie bander sjældent kan også købes som e-bog

 

Køb e-bogen her

 

Category:

7 reviews for Freddie bander sjældent – Claus Peter Horstmann

  1. helle smith

    Burde ligge på bestsellerlisten. Jeg misunder de læseheste, der har denne bog til gode. En meget original og velskreven historie med et godt plot, fri for mord og politikommissærer med familieproblemer.

  2. Allan Cederborg

    Dejlig bog, som bør læses af alle bedsteforældre, og alle der engang har tænkt sig at blive det. Man kommer virkelig til at holde af romanens personer, både hovedpersonerne og de forskellige bipersoner, som er så godt beskrevet. Kan man håbe på en toer?

  3. Michael

    Dejlig at læse. Unik skrive stil, varme stråler ud af siderne. Historien er uforudsigelig og karaktererne og handlingen er bare god. Og jeg kunne godt lide bogens budskaber og dens lag af subtil humor.

  4. Viktoria

    Fanbrev til Claus Peter Horstmann, forfatter til romanen “Freddie bander sjældent”, fra en begejstret læser:

    Jeg har læst din roman og kunne ikke lægge den fra mig! Så selvom jeg havde en meget presset uge i sidste uge, måtte jeg lige læse bare “et” kapitel mere om aftenen…

    Samtidigt ramte den også på et helt personligt plan og meget privat område for mig. For du rammer på mange måder hovedet på sømmet i forhold til at leve med en sådan ex som Christian. Især sætningen “det er så uretfærdigt, at han kan gå rundt derude, mens vi må gemme os” og beskrivelserne af hans “sindssyge blik i øjnene”, “at han stjæler al ens frihed, og man ikke længere er det glade menneske, man var” og beskrivelsen af, hvordan han efter at have været voldelig og gået totalt amok vender sig om og siger (som var det helt normalt): “er du sur, skat?”. Det er meget rammende, og noget, folk som ikke har været igennem det, aldrig tror på! De tror, det er den, det er gået ud over, som det er slået klik for, for han er jo så sød/charmerende/indlevende etc…. Derfor er en bog som din også rigtig vigtig, fordi den giver en, på mange måder, humoristisk gennemgang af vold i nære relationer, og på hvordan det påvirker børnene, for i Danmark bliver mødre beskyldt for at chikanere deres exer, når de vil beskytte børnene, et ulykkeligt institutionelt svigt, som ingen tror på foregår i et land som Danmark. Jeg har skrevet til Ud af Voldens Skygge hos mødrehjælpen, og anbefalet bogen! For en bog, som ser på det med humor men også viser, at det ikke er kvinderne, som er binde gale, vil kunne hjælpe mange på vej ud af det…

    Så Claus, tak for en fantastisk god bog, som for mit vedkommende virkeligt ramte plet!!!

    Viktoria

  5. Britta Hørdam

    Boganmeldelse: Freddie banker sjældent

    Freddie bander sjældent af Claus Peter Horstmann, Forlaget Brændpunkt

    Velskrevet, vedkommende og værdifuld om nogle af ældrelivets smertelige og hjerteskærende udfordringer om generationskonflikter, afsavn og familiekonflikter.
    Et persongalleri af almindelige mennesker, en palet af mangfoldige personligheder med karakteristika, facetter og udfordringer præsenteres i denne roman.
    Den er velskrevet med en empati, kulturel og social forståelse, der er hjertevarm og respektfuld overfor personerne.
    Den er vedkommende, idet de centrale personer Freddie og Signe – henholdsvis far på efterløn og hans datter i skjul for en voldelig ekskæreste, mødes efter 31 års adskillelse i deres samvær.
    De beretter for hinanden, hvordan deres liv har formet sig i de mange år. Det kan virke som ubærlige traumer uden mulighed for en løsning. Vi følger processen i deres genforening, hvor især barnebarnet Vega bliver en central figur.
    Den er værdifuld for alle med disse problematikker tæt på eller længere ude i periferien – professionelt eller privat. Sprogligt fungerer den fint i beskrivelsen af hovedpersonerne og det omgivende miljø med et twist af humor, lune og ironi, der får det ubærlige til at kalde på forståelse, handling og engagement.
    Velegnet både til læsegrupper og alle med faglig interesse for familierelationer og generationskonflikter. Findes også som lydbog.
    God læselyst.

    Anmeldt af Britta Hørdam, Seniorforsker, ph.d.

Add a review

Your email address will not be published. Required fields are marked *