fbpx

En enlig Lærke – Louise Roholte

(4 customer reviews)

DKK 229,00

 

Den tidligere journalist, Lærke, er fraskilt med tvillinger i en 10/4-ordning, og hun arbejder i et bageri på deltid, mens hun redigerer tekster for et ugeblad om aftenen. Ved et tilfælde finder hun ud af, at eksmanden har fået en kæreste, som børnene allerede har mødt flere gange. Det får en masse grimme følelser til at vælde op i hende, for hun ønsker jo også at finde kærligheden igen, men hvordan skal hun få tid til det, når hun bruger alle sine vågne timer på at arbejde eller være sammen med børnene? Samtidig bliver hun bekendt med en række voldsomme indbrud og afpresningssager, som rammer hendes omgangskreds, og pludselig bliver hun også selv truet og får besked på, at hun skal blande sig udenom. Spørgsmålet er bare, hvad det er, hun skal lade være med at blande sig i?

Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student. Senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, for hun vidste, at hun ville lave noget med ord.
Det blev dog først klart, hvad det skulle være, da hun begyndte at skrive fiktion i 2008, og det har hun levet af lige siden. I 2010 fik hun udgivet sin første bog. To år senere kom bog nummer to, og hun havde udgivet tyve bøger for børn og unge, inden hun også kastede sig over skønlitteratur for voksne.

 

Køb EN ENLIG LÆRKE her

 

En enlig Lærke kan også købes som e-bog

 

Køb e-bogen her
Category:

4 reviews for En enlig Lærke – Louise Roholte

  1. Anmeldelse fra fritids_laeseren

    Bogen handler om Lærke som er enlig mor til tvillingerne Sigurd og Sally. Hun arbejder i et bageri samtidigt med at hun redigere tekster for et ugeblad. Bogen beskriver dagligdagen og de udfordringer der kan være i at være enlig mor, især da eksmanden får en ny kæreste. En dag, hvor Lærke er på vej hjem fra arbejde, ser hun en mand behandle sin hund dårligt og hun blander sig. Kort tid efter bliver hun truet og får beskeden på, at hun skal blande sig udenom. Spørgsmålet er bare, hvad er det, som hun skal lade være med at blande sig i? Er det sagen med hunden eller handler det om noget helt andet.
    En spændende bog og hvor man først til sidst, kan gætte hele sammenhængen i sagen. Så har du lyst til at læse en god bog, uden at vent 600 sider på slutningen og som er letlæseligt, så vil jeg helt klart anbefale denne bog.
    Jeg vil give den 5 ⭐️ud af 6

  2. Anmeldelse fra lotte_ladybird_reads

    En enlig lærke af Louise Roholte er en fin lille hverdags krimi. Den handler om Lærke, der er fraskilt og mor til tvillinger. Hun arbejder i en bager på deltid og redigerer tekster for et ugeblad i sin fritid. En række indbrud og afpresninger rammer hendes omgangskreds, og Lærke bliver pludselig selv truet og får besked på at blande sig udenom. Men uden om hvad? Bogen er super velskrevet og fyldt med interessante karakterer. Som PokemonGo fan synes jeg også det var fedt at Pokemon bliver nævnt flere gange. Det eneste jeg har at brokke mig over, var at bogen var for kort. Jeg var sket ikke klar til at give slip på den da den sluttede ⭐️⭐️⭐️⭐️/5.

  3. Anmeldelse fra boegerihovedet

    Journalisten Lærke er blevet alenemor, har mistet sit job på avisen og klarer sig nu med et job i en bagerbutik og som skribent på et ugeblad. Hun knokler for at få morlivet til at hænge sammen, med til tider dårlig samvittighed og en ensom følelse, især når børnene er hos deres far.
    I efteråret begynder forskellige mystiske begivenheder omkring hende og hendes omgangskreds pludselig at dukke op. Lærke skubber det hen, men kriminalitet og hændelser kommer tættere på, og det går op for hende at det måske ikke er helt tilfældigt og hun står midt i en sag.

    Lærkes liv beskrives med varme og de små hverdagsglimt er genkendelige og man får lyst til at hente ungerne tidligt og servere pizzaboller. Krimien er af den lettere slags, men virker og man hænger som læser på for at se, hvad det er der bliver ved med at forfølge Lærke af mystiske hændelser.

    En fin, letlæst krimi. God underholdning, og når man en gang imellem har hang til krimier, var Lærkes historie en pageturner der passer til nogle gode timer i sofaen med en kop varm the og tæppe🫖☕️🧡

  4. Anmeldelse fra dinboganmelder.dk

    Louise Roholte gør det igen! Det er min tredje bog af hende og hun skuffer ikke. Roholtes bøger har en helt særlig stemning, som jeg ikke just kan forklare.

    “En enlig Lærke” er en skøn kombination af krimi og romance, og jeg var godt underholdt hele vejen igennem. Bogen sætter fokus på problematikkerne ved skilsmisse og hvordan det kan påvirke en, når ens tidligere partner ser ud til at klare det bedre end en selv. Roholte er en superstjerne til at skrive virkelighedsnære romaner med vigtige emner, samtidig med, at det er underholdende.

    Jeg er helt vild med karakteren, Lærke, og håber på at kunne få lov til at lære hende bedre at kende.

    5/5 stjerner

Add a review

Your email address will not be published.