fbpx

Atropos – Lars Gejl

(1 customer review)

DKK 299,00

 

Et højtryk pumper kvælende hede ind over det østlige Danmark. Alt søger skygge, men for den, der søger mørket, ligger det uventede på lur.
En død og bizart anrettet kok introducerer efterforskerne Zangenberg og hans nye, påtvungne makker Zorn for et råt og mandschauvinistisk køkkenmiljø på en gourmetrestaurant i Københavns centrum. Det står hurtigt klart, at den døde kok, hvis død ingen begræder, blot er en mindre detalje i en langt større sag med forbindelser til kartelvirksomhed i ’kødbranchen’, ambassadekvarteret, Østeuropa og en organisation, der alt for længe har lukreret på en begærlig kundeskare til deres specielle ydelser.
Sagen blotlægger en kynisme, som ryster opklaringsteamet og konfronterer de to erfarne efterforskere med deres egen angst. En fejlbedømmelse af ondskaben truer med at standse opklaringen, mens Zangenberg og Zorn bevæger sig ud i mørket.
I forårsnattens varme mørke er en budbringer på støt kurs. Atropos, dødningehoved-sværmeren, opkaldt efter skæbnegudinden, der klipper menneskets livstråd og bestemmer dødsmåden. Når Atropos lander, varsler den ondskab og død. Spørgsmålet er hvor?

Atropos er første selvstændige del af en planlagt trilogi om den passionerede sommerfuglesamler og intuitive efterforsker kriminalkommissær Ernst Zangenberg og hans makker Christian Zorn, der har en arret fortid som jægersoldat.

Lars Gejl (f, 1962)
En kokkeuddannelse var den hurtigste omvej til eventyret, som startede i Grønland, hvor grydeskeen hurtigt blev lagt til fordel for nye titler som handyman, marinesoldat, slædekusk og sondeassistent på en vejrstation. Herefter var det modpolen Afrika, der trak, og satte ham på sporet af en 11 måneders offroad tur i Land Rover på langs af det mørke kontinent. Eventyret har desuden budt på jobs som safariguide, højskolelærer, dørmand og en lang karriere som naturfotograf, foredragsholder, fotounderviser og fagbogsforfatter.
Atropos er hans skønlitterære debut.

 

Køb ATROPOS her
Category:

1 review for Atropos – Lars Gejl

  1. Finn M

    Virkelige spændende og velskrevet. Glæder mig til to’ eren.

Add a review

Your email address will not be published.