fbpx

Mørket er lysets chance – Claus Grymer

(3 kundeanmeldelser)

DKK 100,00

 

Digte om døden og livet lige før døden. Og det er altid lige før.

Vi er her. Og vi er her ikke mere. Følelsen af både det ene og det andet kan være til stede i samme øjeblik – i samme digt.

 

Lysets chance

Novembers tynde solskin
mellem træernes fakler

fakler der
brænder ned nu

og det mørke
kommer

der er lysets
chance

 

Claus Grymer, født 1946. Opvokset på Mors. Journalistuddannet på Morsø Folkeblad 1970-73. Bifagseksamen i dansk. Tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1973. I dag som anmelder af litteratur og kunst. Hans forfatterskab omfatter lyrik, romaner, noveller og erindringsprosa.

 

Køb bogen her

 

Mørket er lysets chance kan også købes som e-bog:

https://politikenbooks.dk/ebog/morket-er-lysets-chance_claus-grymer/

 

Kategori:

3 anmeldelser af Mørket er lysets chance – Claus Grymer

  1. Det Læsende Pindsvin

    “MØRKET ER LYSETS CHANCE” af CLAUS GRYMER –

    Claus Grymer, der i mange år har været kulturjournalist hos Kristeligt Dagblad, debuterede som digter tilbage i 1973 og har siden udgivet en række digtsamlinger, romaner, noveller og essay. Nu udgiver han en ny digtsamling med titlen `Mørket er lysets chance´. Den ligger i forlængelse af Grymers seneste digte fra 2013 `Det sprog vi tier på´, som var en fin og anbefalelsesværdig samling, hvor den ældre digter med det lidt tunge og mismodige sind baskede med vingerne, på trods af at han næppe selv anså sig for at være i live. Det er det samme her. “Jeg dør igen og igen/for øvelsens skyld//og synes egentlig/ det går meget godt//man skal lære/så længe man lever”. Eller om at være tapper, når alderdommen banker på – “det er ikke mig/der piber//men rollatorens/ ene hjul”. Knastør humor, men også alvorligt, enkelt og smukt som i digtet `Lysende´: “Gammel og befriet/fra byrden af fremtid//blæser jeg gennem verden/som et af efterårets blade//så tyndt og skrøbeligt/som består det kun//af lyset der skinner/gennem det”. Claus Grymer havde den sorg at miste sin hustru gennem mange år for nylig. Alle digte er dog skrevet før Kirsten Grymers sygdom og død – på nær ét. Og det synes jeg vi skal afslutte med i denne lille omtale af den smukke, ny bog af Grymer, for selv om han gerne fremstiller sig selv som en tungsindig mand med kronisk dødsbevidsthed, er det som om – jvnf. titlen – at lyset overalt ser sin chance i mørket: “Da jeg dræbte en flue/på min døende hustrus dyne/var det mest fordi jeg gerne ville nå/at vise hende/min kærlighed”.

  2. Forlaget Brændpunkt

  3. Forlaget Brændpunkt

    Uddrag fra lektørudtalelsen:
    “Pragtfuldt modsætningsfyldte digte om en aldrende mand, der skal dø.
    Kan læses af enhver dødelig, der har brug for håb.”
    Thomas Olesen, DBC

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *