fbpx

De sårbare – Thomas Alexander Jensen

(7 customer reviews)

DKK 249,00

 

De sårbare er en fortælling om den unge Martin, som kæmper med at holde sammen på sig selv og sin hverdag som HF-studerende. Martin har svært ved at sige fra, specielt over for den skønne Elena, der udnytter hans svaghed.
Martin oplever en stigende uro i kroppen, inden det til sidst bryder ud i voldsomme angstanfald. Hans hverdag præges herefter i stigende grad af forsømmelser, angst og dårlige valg, der omfatter større mængder alkohol sammen med vennen Elias, der også er udfordret af livet. Efter samråd med studievejlederen Askur søger Martin hjælp hos en psykolog. Kan det være hans redningsplanke?

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Omkring 400.000 voksne danskere lider af angst. Psykiatrifonden.dk (2022)

Thomas Alexander Jensen, f. 1994, bor i Sunds. Han debuterede på Brændpunkt med digtsamlingen Angstens besættelse i 2017 og udkom med digtsamlingen Et kaotisk drama i 2018.

 

Køb DE SÅRBARE her

 

De sårbare kan også købes som e-bog

 

Køb e-bogen her
Category:

7 reviews for De sårbare – Thomas Alexander Jensen

  1. Sten Jacobsen

    Thomas Alexander Jensen debuterede i 2017 på Forlaget Brændpunkt med digtsamlingen Angstens besættelse og året efter udkom han med Et kaotisk drama, som også handler om angst.
    Nu har Thomas Jensen skrevet en roman De sårbare, hvor angst også er en central del af tematikken. Men bogen handler ikke kun om angst. Man følger jeg-fortælleren Martin, der som så mange andre unge midlertidigt er grundigt kuldsejlet i den svære overgang fra barn til voksen. Han går på HF, men har pga. sin angsttilstand svært ved at leve op til deltagelseskravene, selv om han er en både samvittighedsfuld og engageret elev.
    Krage søger mage, som man siger, så rundt om Martin stifter læseren bekendtskab med et mildest talt farverigt persongalleri, som har det tilfælles, at de alle har ondt i tilværelsen. Centralt i fortællingen er pigen Elena, som med stor og ligefrem uskyldighed martrer den forelskede Martin på det grusomste. Hun kræver, at han pjækker fra HF for at møde op og snakke med hende om hendes problemer. Da han en dag nægter, siger hun: ”Du kommer, når jeg siger det, længere er den ikke. Hvad er det, du ikke fatter?” Der er også pigen Maria, som deltager i løjerne. Det er ikke let at være en ung mand, for som Maria siger: ”Det kan aldrig blive os. Du er for sød, Martin.”
    Hvor mange mænd genkender ikke et eller andet?
    Centralt i fortællingen er Martins ven Elias. Elias har også sine problemer, som gennem hele fortællingen er godt skjult bag de to venners mandlige jargon og humor, men som kommer drastisk til udtryk sent i romanen. Venskabets nye face er meget smukt beskrevet, og generelt for romanen gælder, at man, når man har vendt den sidste side, sidder tilbage med en stor sympati for alle personerne, også selv om de undervejs har opført sig ret så skidt. De er bare mennesker på godt og ondt.

    Bogen er holdt i nutid, hvilket giver fortællingen en stor intensitet. Intensiteten fremmes også gennem Thomas Alexander Jensens meget markante sprog. Han begynder helt typisk in medias res:
    ”Hun skrev i går eftermiddags, at det skulle være efter klokken ni. Udenfor er luften glødende, og himlen ligner krystal som vandet i Limone.”
    Han er blevet tilkaldt af Elena og beskrivelsen af hende forplanter sig næsten til en nervøsitet hos læseren:
    ”Hun er kronisk urolig. Det er til at blive forpustet af at se hende gå fra køkkenvasken og åbne skabet med kaffekrusene, videre hen til køleskabet, tage mælken ud og lukke igen. Hendes hår kan ikke følge med hende.”
    Thomas Jensens sprog har mange ekspressionistiske stiltræk.
    ”Mørket råder derude. Den bidske kulde stikker ondt i mine kinder. Fortovslyset er narkomangult. Jeg sætter tempoet op, en politibil starter en udrykning, en ambulance blinker blåt.”
    Man føler sig næsten hensat til Tom Kristensen. Indimellem kommer ekspressionismen til udtryk i et samspil mellem kultur- og naturrum. Da Martin for første gang skal se en psykolog på, hvad der må være et hospital, er vejret græsseligt:
    ”Et ubarmhjertigt vintervejr stormer hen over landsdelen … Bygningens facade ser dyster ud i det hvidklædte vejr. Når jeg er derinde, kan jeg så slippe ud igen?”
    Da besøget så er overstået har vejret løjet af:
    ”Det værste er ovre, snefnuggene er ikke så arrige i deres bevægelser som før.”

    Angsten kommer til udtryk ved at sansningerne påvirker umiddelbart uden et organiserende jegs mellemkomst:
    ”Jeg skodder cigaretten i askebægeret og lukker øjnene. En bil dytter nede på gaden, nogle stemmer forbliver utydelige og fylder mig med en flimren indeni. Ude fra køkkenet kan jeg høre, at vores kopper bliver sat ned i vasken. Her er ulideligt varmt.”

    Romanen er fuld af underspillet humor. Da de to venner, Martin og Elias, skal i byen, siger Martin: ”Der er flotte røde og blå farver hen over himlen, det giver turen et ekstra pift” … Elias svar udtrykkes i dækket tale: ”Elias synes ikke om solnedgange eller poesi. Men han mener, at hans øl smager af jordbær.”
    Den mandlige talen uden om følelser kommer på denne måde humoristisk til udtryk flere steder i romanen.
    Romanen har mange lag og overholder fint Hemingways krav om, at der skal være ikke fortalte historier neden under teksten. Et eksempel er, da Martin efter at have besøgt vennen Elias efter dennes selvmordsforsøg, sætter sig ned i Den røde Høne, hvor han må være en jævnlig gæst, for han er kendt af barpigen.
    ”Hvordan er det, du ser ud?” spørger hun. ”Du ligner en, der har fået afslag fra Forfatterskolen.” Da Martin ikke rykker ud med sproget, insisterer hun: ”Martin, hvad er der i vejen?” Og så må Martin fortælle.
    De sårbare er ikke bare en negativ historie om angst og ungdommelig smerte, den er også en historie om den nænsomme omsorg, der er mellem mennesker.

    Der optræder en del bipersoner i historien. Fælles for dem er, at de også har deres at slås med. Flere steder får det et grotesk humoristisk udtryk, som da Martin på en togstation frivilligt vælger at hjælpe en mand med rollator og en masse plasticposer. Den gamle mand tager lynhurtigt hjælpen fra den venlige unge mand som en selvfølge: ”- Ræk mig sodavandene. – Værsgo, siger jeg og giver ham den første pose. – Kødposen det skal eddermame være nu! Han er så gal i skralden, at jeg bliver helt bange. Jeg tager forsigtig den næste pose op fra bænken. – Sgisme ikke den, usling. Er du tabet som spæd? …”
    Personerne i romanen har alle deres egen individuelle jargon, og man kan se dem for sig. Et eksempel er, da Martin er på besøg hjemme hos sin mor, som bor i en anden by, og hans onkel er på besøg. Onklen taler jysk, og Thomas mestrer tilsyneladende dialekten: – Knejt, a tøvs, do sku lyt’ til di mor.

    De sårbare er en bittersød beskrivelse af ungdommens smerte, som er et evigt tema, som hver ny generation må genformulere. Thomas Alexander Jensen har tydeligvis læst Leif Panduros Rend mig i traditionerne, og hans bog er en fuldgyldig nytolkning af det gamle tema.
    Jeg vil naturligvis ikke røbe slutningen på bogen. Thomas Alexander Jensen bøjer ikke pointerne ud i neonrør, men jeg føler mig personligt sikker på, at Martin trods alt nok skal komme frelst ud af sit skibbrud.

    De sårbare kan varmt anbefales for både de unge, der står midt i den svære overgang, og os andre ældre, der har været igennem den. For vi har vel alle en rem af huden. Den får 5 velfortjente stjerner herfra.

    Sten Jacobsen

  2. Bogvægten

  3. Kig ind i bogens verden

  4. Æseløre.dk

    ANMELDEREKSEMPLAR – Martin går på HF men er ikke videre motiveret for sin uddannelse. Måske derfor er det så let at pjække, når Elena kalder. Han burde ikke, for Martin ved godt, at hun manipulerer med ham. Det er bare tæt på umuligt at sige nej.
    Den kommer snigende. Uroen. Så kommer angstanfaldene. Martins pjækkeri stiger og angsten får ham til at træffe dårlige valg og drikke for meget. Personerne i hans liv, som vennen Elias, har også deres at slås med, så her er ingen hjælp. Heldigvis kan studievejlederen måske hjælpe ham videre?
    Der er en knugende stemning bogen igennem. Det er hård læsning, hvor man kommer helt ind i Martins liv og den måde angsten påvirker ham. Thomas Alexander Jensen holder af sin hovedperson og holder ham i hånden hele vejen igennem de mange grå og kaotiske dage. Det er giver håb og medvirker til den troværdige handling.
    En bog om et tabubelagt emne som absolut kan anbefales.
    De sårbare, skrevet af Thomas Alexander Jensen. Forlaget Brændpunkt, 2022.

  5. Litteraturhjørnet

    Litteraturhjørnet
    𝑩𝑶𝑮𝑨𝑵𝑩𝑬𝑭𝑨𝑳𝑰𝑵𝑮
    𝑨𝒏𝒎𝒆𝒍𝒅𝒆𝒓𝒆𝒌𝒔𝒆𝒎𝒑𝒍𝒂𝒓/𝑹𝒆𝒌𝒍𝒂𝒎𝒆
    Titel: “De sårbare”
    Forfatter: Thomas Alexander Jensen
    Forlag: @forlagetbraendpunkt

    Angst. En psykisk sygdom, som fylder mere og mere også blandt de helt unge. Ifølge psykiatrifonden lider op mod 400.000 voksne af angst i Danmark. “De sårbare” handler om, hvordan angsten kan komme snigende og ændre livet fuldstændig for et ungt menneske.

    I bogen følger man Martin, som går på HF. Undervejs i bogen kæmper Martin med en masse ting, og han oplever, at det bliver vanskeligere og vanskeligere ved at få hverdagen til at hænge sammen. Fraværet på HF stiger i takt med, at forholdet til pigen Elena kompliceres og alkoholindtaget øges, og pludselig bliver det svært for Martin at komme ud af døren.

    Martin føler sig alene og de sociale bekendtskaber han har i nærheden er ikke gavnlige for ham. Heldigvis virker det til, at særligt en lærer og en UU-Vejleder er klar over, at Martin har brug for hjælp. Spørgsmålet er, hvad der er bedst for Martin.

    Thomas Alexander Jensen har skrevet en vedkommende og yderst relevant bog, som sætter fokus på, hvad der sker, hvis angsten rammer. I bogen oplever Martin, at angsten langsomt bliver værre, og at hjælpen faktisk sætter ind for sent.
    Ligeledes er “De sårbare” en fortælling om den yngre generation, som vokser op i et enormt pres fra samfundet og familien, som forventer at man som ung kan navigere på flere arenaer samtidig.

    Kravene til de unge er klare. Få en uddannelse, samtidig med at du skal kunne feste, have fritidsjob og konstant være tilgængelig via de sociale medier. Samtidig er mange unge mennesker ensomme og ved ikke, hvor de kan søge hjælp, hvis de føler sig pressede.

    Netop ovenstående rammer bogen så fint. Ligesom den illustrerer, at angst kan ramme os alle, og at den kan være så usynlig, at den kan være svær at spotte selv hos dem der står dig nærmest.

    Nærværende og vigtig roman.

    4 ud af 6 stjerner

  6. Charlotte Koldbye forfatter og journalist

    Charlotte Koldbye forfatter og journalist

    Jeg interviewede Thomas Alexander Jensen i 2017, da jeg lavede mit sidste program for Videnskabens Verden på DR. Det handlede om angst og Thomas havde netop udgivet en digtsamling om angst. Nu har han skrevet en roman, som jeg har fået lov til at læse og skrive lidt om.
    Thomas Alexander Jensen stikker kniven ind i et åbent sår og drejer den rundt
    En ud af tre unge kvinder og en ud af fem unge mænd ml. 16-24 år oplever dårligt mentalt helbred. Martin i romanen De Sårbare er en af dem. Han plages af angst, hans liv er noget rod. Han passer ikke sin skole og fraværet hober sig op. Og sirenen Elena lokker ham endnu længere ud i fravær og følelsesmæssigt kaos. Hun lokker med sex og straffer med forhånelse og nedgørelse.
    Han reagerer med eskalerende angstanfald og social isolation.
    I dette indre og ydre kaos formår Martin stadig at være en betænksom ven og er omsorgsfuld over for en gammel mand i vanskeligheder, som han senere bliver gode venner med.
    Hvordan kan det være at en femtedel af de unge mænd, har problemer som Martin? Det giver Thomas Alexander Jensen et råt og ærligt svar på. Det er svært at være som samfundet kræver: Målbevidste unge, der uden slinger i valsen suser gennem uddannelsessystemet for at skynde sig ud på den anden side og blive lønmodtager og forbruger.
    De støttesystemer vi har sat op for at gribe de unge, når de snubler under presset, er præget af en professionaliseret overfladeomsorg, der ofte tangerer ligegyldighed.
    Thomas beskriver begavet og indsigtsfuld, hvordan det føles at være en af de unge i nødsporet, han beskriver hvordan selvbebrejdelserne og skammen næsten er værre end selve angsten. Han beskriver, hvordan det er at være til, når man knap nok kan se sig selv i spejlet, fordi man skammer sig over sin egen sårbarhed, for derefter at blive tvunget til at spejle sig i en verden der består af milliarder digitale spejle.
    En lovende debut, der lover godt for fremtiden. Jeg synes I skulle tage at læse den for at forstå, hvad vi byder vores unge.
    Er udkommet på forlaget Brændpunkt.

Add a review

Your email address will not be published.