M.A. Engelbrecht (f. 1993) har skrevet fiktion, siden hun kunne holde på en blyant, og i 2009 vandt hun DR’s talentpris Bette Orla for en indsendt novelle. Sidenhen er hun bl.a. uddannet psykolog.
M. A. Engelbrecht er en kunstnerisk forfatter, der maler med farver fra horror, surrealisme, magisk realisme og filosofi, når hun skaber sit værk. Hun har en forkærlighed for et intenst og smukt sprog, hvor hver sætning kan stå alene, og for historier, der fortæller det vigtigste. Hun leger gerne med vores virkelighedsopfattelse og holder af at lade skønhed og gru flette sig ind i hinanden, så det kan være svært at kende forskel.
Udkom på Brændpunkt med debutromanen Kun mørke i 2023.