Lars Ørlund, f. 1948, der udover en række oversættelser fra tysk, engelsk, og fransk, har skrevet 20 bøger i forskellige genrer, er absolut mest på hjemmebane med sine politiske thrillere. Historierne er fængslende læsning fra første til sidste side og emmer af indsigt.
Noget, som ifølge anmelderne kendetegner hans bøger, er de fantastiske miljøer og rammer, som historierne udspilles i. Dette skyldes i høj grad, at bøgerne bliver skrevet på de lokaliteter, hvor de foregår, hvad enten det er en nubisk ørken, en afrikansk landsby, Slummet i Hanoi eller et velhaverkvarter i Sydfrankrig. En anmelder beskrev det således: ”Lars Ørlund har ikke sin viden fra bøger, men har selv ørkensand under støvlerne. Det gør en forskel.”
Udgivelser på Brændpunkt: Thrilleren Den Serbiske Forbindelse, 2016, thrilleren Run Rhino run, 2017, romanen 1. juli 1916 i 2020 samt romanen Liliths tårer i 2023.