Jørgen Vestergaard er født 10. april 1939. Opvokset i Thisted, hvor han kom i lære som journalist. I 1959 blev han ansat på Information, og i begyndelsen af 6o´erne etablerede han sig så småt som manuskriptforfatter og instruktør af kort- og dokumentarfilm for Statens Filmcentral. Fra 1969 har han haft egen produktionsvirksomhed, JV Film & TV. I 1979 vendte han tilbage til Thy og indrettede et studie på en nedlagt landejendom i Sennels, tæt ved Thisted.
Ved siden af dokumentarismen har Jørgen Vestergaard, som en af de få herhjemme, dyrket animations-dukkefilmen. Allerede i 1969 skabte han for DR ”Nattergalen” efter H.C. Andersens eventyr. Han har desuden instrueret de to meget populære spillefilm ”Snøvsen” (1992) og ”Snøvsen ta´r Springet” (1994), som begge er skrevet sammen med Benny Andersen. Hans sidste film var ”Højt skum – en film om Storm P.” (2015). Mere end 60 film er det blevet til gennem 40 års virke. Alle film er beskrevet i bogen ”Filmliv”, Forlaget Knakken, 2021.
Udkom på Brændpunkt i 2024 med Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy.