
Jeg er født i Sverige i 1946 og opvokset på Lolland. Efter et langt arbejdsliv, der har bragt mig til mange dele af verden, har jeg erfaret, at virkeligheden sjældent er så enkel, som den bliver fortalt.
Jeg har i en årrække været bosat i Polen og har gennem mit liv oplevet både Øst- og Vesteuropas forandringer på nært hold.
Det er først efter min pensionering jeg har fået tid og ro til at skrive. De gule citroner – og det der blev gemt er min romandebut – en fortælling om fortidens spor, tavshedens pris og det, der ikke lader sig begrave.
Om romanen
Da Bodil finder et brev efter sin mors død, åbner der sig en sprække i den virkelighed, hun troede, hun kendte.
Få sætninger antyder, at hendes liv bygger på en fortielse – og at forbindelser mellem Danmark, DDR og Polen i begyndelsen af 1970’erne rækker dybere, end nogen vil indrømme.
Hendes søgen fører hende gennem arkiver, gamle netværk og mennesker, der stadig vogter over fortiden. For sandheden er ikke blot glemt. Den er beskyttet.
De gule citroner – og det der blev gemt er en roman om identitet og tilhørsforhold, om politisk idealisme og personlig skyld – og om en datters insisteren på at finde ud af, hvem hun selv er.