Ina Ravnkilde blev tvangsfjernet ved fødslen i 1944, faderen var ukendt, og hun kom på børnehjem, indtil et indremissionsk præstepar adopterede hende. Hun droppede ud af flere uddannelser, og arbejdede som sygehjælper i 16 år. Herefter uddannede hun sig til socialrådgiver, og var indtil pensioneringen ansat ved kriminalforsorgen.

Digtsamlingen er drevet af vrede, bitterhed og afmagt. Den afspejler en turbulent opvækst, dybt forankret i det religiøse miljø, med psykiske og fysiske overgreb.

Udkom på Brændpunkt med digtsamlingen ...ikke en spurv… i 2021.