Ellen Dahl Bang, f. 1962, har de sidste 20 år arbejdet som professionel historiefortæller og skrevet, bearbejdet og fortalt egne og andres historier. Hun har altid været fascineret af ordenes kraft og magi, og især vores skæbne som mennesker, hvad vi er formet af, vores søgen efter en mening med livet, såvel som relationer mellem mennesker, sprækkerne, hvor livet manifesterer sig i modsætninger, den hårfine grænse mellem humor og tragedie.

I 2012 lavede hun et projekt sammen med en kunstmaler, hvor de lavede erindringsværksted på hospice og plejehjem og inspireret af dette, fik hun lyst til at skrive en fortælling om døden. Drivkraften til at skrive om en vågekone fik yderligere liv, da hun læste følgende citat fra ”Sygeplejens historie og fortsatte udvikling”:

”I 1800-tallet var en vågekone en stakkels, udlevet, fordrukken kvinde, som man alligevel ikke kunne bruge til andet!”

Sådan kom Erika til verden. En rå og skøn kvinde og lettere mishandlet af livet, som i særdeleshed ikke har tænkt sig at bruge sit liv på at passe de døende!

Romanen Vågekonen udkom på Brændpunkt i 2020.