Eirik Gjerstad (f. 1988), cand. mag. i filosofi med sidefag i dansk fra Københavns Universitet, født og opvokset i Danmark, men med norske aner, debuterede i 2019 med den lyriske kortroman De søvnløses sol på Brændpunkt.
Udkom i 2025 med kortromanen Sorgens have, der fortælles gennem en ældre dames minimalistiske dagbog. Bogens handling drives frem af, at hun dels plages af noget, hun ikke kan huske, og dels plages af noget, hun ikke kan glemme. På tiårsdagen for hendes mands død begynder hun at læse sine gamle dagbøger. Hun er begyndt at glemme ting, fra da de mødtes, samtidig med at hun ikke kan glemme den nat, han døde, og at hun lod ham dø alene.