fbpx

 

BRÆNDPUNKT FORFATTERSKOLE

 

Brændpunkt modtager mange manuskripter, der er ligeved, med stort potentiale. Forfatterne bag disse manuskripter vil vi nu kunne tilbyde et undervisningsforløb, ligesom man også udefra kan ansøge om optagelse.

På Brændpunkt forfatterskole beskæftiger vi os med den enkeltes retning for sin skrivepraksis. Vi læser og skriver en del, for derigennem at finde elevens egen stemme. Vi står alle på hovedet af tidligere værker.

Vi underviser i at blive i stand til at læse andres, og ikke mindst egne tekster. At skrive er at læse. I undervisningen gives der kritik af dine tekster, altid kun på det skrevne, aldrig på din person. Teksten ligger der, det er den, der har fundet en form, vi skal diskutere.
Vi kommer også til at beskæftige os med struktur, genre, synsvinkel mm. Er teksten nu færdig, eller er den kun på vej til at finde sin endelige form. Vi ser på tekster, der har fundet deres form, som eksempel og inspiration. Skal vi skære? Skal der lægges til? Omorganiseres? Alt det diskuterer vi i plenum. Under corona med din underviser over nettet. Nettet er meget effektivt at undervise på, og vi kan virkelig nå i dybden. Men intet slår jo det fysiske fremmøde, hvor du vil spejle dig i kollegaer, udvikle venskaber, skrivevenner.

Kan man lære at skrive? Ja, det kan man. Samme spørgsmål stiller vi ikke til musikudøvelse, billedkunst mm. Der anerkender vi, at man kan lære et håndværk. At skrive er også et håndværk. Vi arbejder derfor med virkemidler, det kan være humor, billededannelse, redundans, bogstavrim og meget andet. Alt efter om det er poesi eller prosa.
På Brændpunkt forfatterskole lægger vi, som den eneste forfatterskole, særlig vægt på kreativitet. For hvad nytter det at ville skrive, hvis ikke man kommer i gang.

 

Forløb

På Brændpunkts forfatterskole undervises der en til en, og du har mulighed for selv at have indflydelse på tilrettelæggelsen af det forløb, vi tilbyder dig. Omkring opstart vil du få mulighed for at fortælle om, hvem du er som person, hvad du allerede kan, og hvad du har af ønsker og forventninger til et kursus hos os. Samtidig kan vi fortælle nærmere om, hvad vi mener, et forløb bør indeholde, for at du kan dygtiggøre dig betydeligt på det felt, du ønsker. Det kunne fx dreje sig om

  • at skrive med nerve og have noget på hjerte.
  • at skrive et godt anslag, der både indfanger og fastholder din læser.
  • at gengive talesprog troværdigt i dialoger.
  • genretræk.
  • opbygning og evt. det gode plot, hvis det er relevant i genren.
  • arbejde med opstramning, beskæringer og tilføjelser.
  • research
  • melodi og sprog

I et undervisningsforløb vil du kunne vælge at skabe en ny tekst, eller vi vil kunne arbejde med udgangspunkt i en tekst, du allerede har skrevet, uanset om du ansøger som nybegynder eller som mere erfaren skribent.

Prisen er kr. 5000,- for et tremåneders modul, hvor undervisningen foregår online.

Hvis det har din interesse, så send gerne et par sider tekst og en følgeskrivelse til:

forlaget.braendpunkt@gmail.com

Mikael Josephsen

 

 

Forfatter, Borgen. Gyldendal. Arabesk
Kunstfondens treårige
Et hav af arbejds- og rejselegater
Underviser under Huskunstnerordningen
Fyns amts Lyrikpris
Oversættelser til svensk og engelsk
oplæsninger overalt i landet og udlandet
Redaktør på tidsskriftet uDkAn t
Vinder af kulturprisen i Svendborg 2016
Modtager af Kidde legatet 17
Modtager af Danske skønlitteræres hæderspris 2018

 

Mikael Josephsen er desuden redaktør på Brændpunkt

Amdi Silvestri

 

 

Har siden debuten i 2010 fået udgivet nitten bøger og medvirket i omkring hundrede andre udgivelser.
Femdobbelt vinder af Niels Klim-prisen.
Vinder af prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2021.
Modtager af Danske Skønlitterære Forfatteres Skulderklaplegat.
Modtager af flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond.
Lærer med 20 års undervisningserfaring.
Afholder skriveworkshops, indlæser lydbøger, holder foredrag og oplæg.
10 års redaktørerfaring.

Amdi Silvestri er desuden redaktør på Brændpunkt

Jeg fandt skrivekurset hos Mikael meget frugtbart.
Man mærker, at han ønsker, at kursisten bliver bedre. Flytter sig. Bliver mere præcis. Udfordrer sig selv. Han giver åbne opgaver, der stiller krav til kursisten om at finde sin egen vej gennem sproget. Med kritik og spørgsmål støtter han kursisten i den proces.
Tak.

Maja Kolditz Kyrsting