fbpx

Sagas juleeventyr og 23 andre julehistorier af Kristoffer Verholt

(7 kundeanmeldelser)

DKK 229,00

 

Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier indeholder 24 sjove og stemningsfulde historier, der alle har én ting til fælles, nemlig jul!

Vi hører for eksempel om Katinka, der med sine forældre drager til Tibet for at søge efter Den afskyelige Julemand. Om Birk, der juleaftensdag må flygte fra menneskeædende zombier. Om Natasha, der midt under julemiddagen må hjælpe sin mor, der er hemmelig agent. Om Viggo, der må igennem en drabelig skattejagt for at få sine julegaver. Om Bianca, der deltager i verdens vildeste pakkeleg. Og om Adam, der juleaften møder en lyslevende nissepige.

Alle historierne i Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier er korte og egner sig derfor glimrende til, at man i julemåneden, og resten af året, kan læse én om dagen – i skolen, til eftermiddagskaffen eller som godnathistorie.

Kristoffer Verholt (f. 1975) er født og opvokset i Odense, hvor han også arbejder som skolelærer. Han har i tyve år læst og fortalt historier for børn i alle aldre, og Sagas juleeventyr og 23 andre julehistorier er udsprunget af dette.

 

Køb bogen her

 

Sagas juleeventyr og 23 andre julehistorier kan også købes som e-bog og lydbog

 

Køb e-bogen her Køb lydbogen her
Kategori:

7 anmeldelser af Sagas juleeventyr og 23 andre julehistorier af Kristoffer Verholt

  1. Mulles Bogblog

    Anmeldelse af “Sagas juleeventyr og 23 andre julehistorier” af Kristoffer Verholt – @forlagetbraendpunkt – anmeldereksemplar

    Jeg har en svaghed for julebøger og det er generelt jul, så jeg glæder mig så mega meget til at læse de her 24 juleeventyr. Det er mit første møde med forfatteren.

    Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier indeholder 24 sjove og stemningsfulde historier, der alle har én ting til fælles, nemlig jul!

    Vi hører for eksempel om Katinka, der med sine forældre drager til Tibet for at søge efter Den afskyelige Julemand. Om Birk, der juleaftensdag må flygte fra menneskeædende zombier. Om Natasha, der midt under julemiddagen må hjælpe sin mor, der er hemmelig agent. Om Viggo, der må igennem en drabelig skattejagt for at få sine julegaver. Om Bianca, der deltager i verdens vildeste pakkeleg. Og om Adam, der juleaften møder en lyslevende nissepige.

    Vurdering:
    Jeg elsker et godt juleeventyr og da jeg startede på den her, fik jeg et julekram som varede gennem hele bogen. Det er 24 historier og som bringer julen ind ligeså stille og det kan virkelig noget. Sproget er nemt læseligt og man kan fornemme at der er sindssygt meget jul hele vejen igennem som er nuanceret og det fungere godt.

    Jeg giver 5 juletræer ud af 6 juletræer, fordi at det var en super fin og hyggelig jule historie og som sagtens kan bruges som en bog julekalender.
    🎄🎄🎄🎄🎄

  2. Birte Strandby

    Anmeldelse af “Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier” fra http://www.bogvaegten.dk

    Af Birte Strandby | okt 10, 2024 | 01. Skønlitteratur, Børne- og ungdomsbøger

    24 små julehistorier – mest for børn i alderen fem til otte

    Titelnovellen handler om Saga der arbejder på Nordpolen for julemanden. Saga har arbejdet på posthuset, hvor de modtager millioner af breve fra børn, og hun har også arbejdet med listerne over artige og uartige børn.

    Første del ligner begyndelsen på Den lille Havfrue. Saga har fem ældre søstre, hun er dybt fascineret af menneskenes verden, og så har hun en lille figur i rød uniform og bjørneskindshue som en særlig ting derfra.

    Faktisk er hun så vild med menneskeverdenen, at hun beslutter sig for at tage med i julemandens kane, når han skal dele gaver ud. Det er naturligvis forbudt, men fristelsen er for stor, selvom det er lidt uhyggeligt at lande der, hvor der bor mennesker. Fra listerne over søde og ikke så søde børn, ved hun jo, hvor skræmmende de kan være. Der sker flere uheld på rejsen, men julemanden har alligevel en lille smule brug for Saga.

    Så er der andre historier om børn af travle forældre, hvor julefeer simpelthen er nødt til at gribe ind, for at ungerne får lidt fornemmelse af jul og familiesamvær.

    Der er også historien om en familie der roder så meget juleaften, at naboen ringer efter politiet. Men derfor kan man godt få gaver alligevel.

    24 historier om jul og familier, glade familier, familier der har mistet, familier med gode ideer til, hvordan man kan forny julen og noget om en forelskelse. Her er nogle lidt skæve fortællinger om, hvordan jul også kan være.

    Sagas juleeventyr

    og 23 andre julehistorier

    Kristoffer Verholt

    176 sider

    Brændpunkt

    Udgivet: Oktober 2024

    Birte Strandby

  3. Boghygge

    Boghygge

    Anmeldelse af “Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier” 20. oktober 2024

    Jeg ved godt, det måske er lidt tidligt at tale om jul, men nu har jeg allerede læst Sagas juleeventyr & 23 andre julehistorier af Kristoffer Verholt, så jeg vil dele min oplevelse, så I kan nå at få fingrene i den inden december! Bogen er en julekalender for børn med 24 historier, én til hver dag i december, og den egner sig perfekt til hyggelig højtlæsning op mod jul.

    Som stor fan af konceptet med julekalenderbøger synes jeg, det er en fantastisk måde at tælle ned til jul på, og Sagas juleeventyr skuffer bestemt ikke. Selvom jeg måske ikke helt er målgruppen, var det alligevel en virkelig hyggelig læseoplevelse. Hver historie er fyldt med julestemning, men der er også masser af variation, som gør bogen spændende og anderledes. Vi kommer vidt omkring – fra zombier til agenter, spøgelser og endda et julebryllup. Det er en sjov blanding af klassiske juletemaer og fantasifulde, overraskende temaer, der gør det sjovt for både børn og voksne at læse med.

    “Sagas juleeventyr & 23 andre julehistorier” er perfekt til at skabe den helt rigtige julestemning med familien, og hver historie bringer noget nyt til bordet. Det er en bog, der kan nydes sammen, mens man langsomt tæller ned til jul. Hvis du leder efter en børnebog, der kan skabe daglig julehygge i december, er denne bog et oplagt valg

  4. Hardulaest

    Hardulaest

    Anmeldereksemplar (reklame) 20. oktober 2024.

    Der findes rigtig mange kalenderbøger med en lang historie delt i 24 dele. Denne bog er anderledes. Den består af 24 meget forskellige noveller. Nogle er meget rørende, nogle er halvklamme på den gode måde og andre giver anledning til grin.

    Det er ikke en bog, man læser fra ende til anden. Det er en, hvor man som forældre eller lærer, udvælger hvilke af historierne, man vil læse for sine børn eller sin klasse. Mange af historierne kræver en voksen formidler, idet ordvalget til tider er meget voksent i forhold til historiens indhold.

    Nogle af novellerne er små perler, der i den grad bringer dig i julestemning, andre er rigtig gode til drengene på 10-11 år, der hellere vil høre om zombier end om nisser. Dansklærere vil kunne bruge ex “Spøgelsesjul” eller “Magisk jul” til novelleanalyse i december.

    Første og sidste historie er den samme, men set fra to forskellige synsvinkler og kan med fordel læses lige efter hinanden.

    Det er en bog, der vil være velegnet til skolebiblioteket, idet novellerne taler rigtig godt ind i en skolekontekst, hvor man kan plukke i indholdet alt efter hvilke elever, man skal læse for eller lave novelleanalyse med.
    Tak til forfatteren og forlaget for anmeldereksemplar.
    📕📕📕📕

  5. Vores Bogreol – Ida Marie Mortensen

    Vores Bogreol – Ida Marie Mortensen

    Anmeldelse af “Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier” 8. november 2024

    Klar til alternativ jul? 🎄🧟

    ‘Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier’ er en varm og underholdende samling af 24 julehistorier, der bringer både tradition og fornyelse til julelæsningen. Fra historien om nissen Saga, der elsker mennesker, til vilde fortællinger om skattejagter, zombier og pakkeleg, fanger bogen læsere i alle aldre med sin blanding af klassisk julehygge og moderne, fantasifulde twist. Den er oplagt som en daglig oplæsningsbog op til jul og kan læses både som godnathistorie, i skolen eller til hyggestunder i december.

    En af de største styrker ved bogen er, at den balancerer forskellige stilarter og universer, så hver historie føles ny og spændende. Vi møder karakterer som Katinka, der tager til Tibet for at lede efter Den afskyelige Julemand, og Birk, der undslipper menneskeædende zombier juleaften. Samtidig er historierne nemme, men godt udbygget, hvilket gør dem perfekte til både børn og voksne. Uanset om man er på jagt efter spænding, humor eller klassisk julestemning, er der noget at finde her. Bogens sprog og miljøer rammer bredt, så historierne hverken bliver for barnlige eller for voksne.

    Bogen rummer også en dejlig variation mellem kortere og længere historier, hvilket gør den egnet til både små og større læsepauser. Temaer som familie, julehygge og klassiske juleaktiviteter som klippe-klistre blandes med overraskende indslag, som en julemiddag afbrudt af en hemmelig agentmission og en juleaften med en lyslevende nissepige. Denne kreative blanding gør, at bogen aldrig bliver forudsigelig, men bevarer en skøn og dynamisk energi, der gør den til en oplevelse at læse højt fra.

    Samlet set er ‘Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier’ en skøn bog, der indfanger både julens klassiske charme og moderne fortællerglæde.

    Den får ⭐⭐⭐⭐⭐/6 stjerner for sin smukke, fantasifulde opbygning og evnen til at underholde bredt.

    Tak til Kristoffer Verholt og @forlagetbraendpunkt for anmeldereksemplaret 💜

  6. Pleasejustletmeread – Ida Schøler

    Pleasejustletmeread – Ida Schøler

    Anmeldelse af “Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier” 9. november 2024.

    Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier er en samling stemningsfulde historier, der alle har dét tilfælles at de foregår i dagene omkring juleaften. De er alle relativt korte og man kan derfor nemt bruge den som kalenderbog derhjemme, eller i forbindelse med den daglige læsning på skolen.

    Man skal dog være opmærksom på, at der med 24 individuelle historier, med hver deres hovedperson og langt hen ad vejen vidt forskellig art, så er det heller ikke alle fortællingerne der vil tale lige meget til alle læsere. Det varierer, afhængigt af historien, meget om det primært er henvendt indskolingen (eller med lidt god vilje de store børnehavebørn), eller om det er de store i 6.-7. klasse, fortællingen er målrettet.

    Gør man sig som den voksne sig selv den tjeneste lige at skimme de første afsnit af historierne igennem kan man dog lynhurtigt afkode, hvem det er målrettet, og så kan man altid vælge til og fra, hvis man kun sidder med de mindre børn. Står man dog med flere årgange samlet, er historierne målrettet de store dog stadig på et niveau hvor de små også godt kan være en smule med, selvom de måske ikke får det samme ud af det.

    Historierne har alle det tilfælles, at de foregår i dagene omkring jul. Der er dog stor forskel på, hvor julede hver enkelt historie føles. Nogle af historierne er meget præget af action, mens andre er mere i julens ånd i traditionel forstand, hvor familier bringes sammen og karaktererne finder hinanden undervejs.

    Jeg bed personligt særligt mærke i at første og sidste historie i bogen i princippet hører sammen, da de omhandler lidt af det samme handlingsforløb, men er fortalt fra hver sin karakters synsvinkel. Det binder en fin sløjfe på det hele, og det giver noget helt særligt at vi får det samme fortalt på flere måder.

    Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier kan anbefales til dig, der savner en julekalenderbog der rammer mere end blot et bestemt type barn, og kan fint bruges hvad enten du står som lærer, pædagog eller bare forælder med meget forskellige børn.

  7. boger_og_hygge

    Boger_og_hygge

    Anmeldelse af “Sagas juleeventyr – og 23 andre julehistorier” 10. november 2024.

    Titel: Sagas Juleeventyr og 23 andre historier 🛷🎅🏼
    Forfatter: Kristoffer Verholt
    Forlag: @forlagetbraendpunkt
    {reklame/anmeldereksemplar}

    I denne bog er der 24 helt forskellige historier. Et kapitel hver dag op til jul. Historierne er korte og hele bogen er under 180 sider.

    Det er lidt en blanding af en børnebog og voksenbog. Jeg vil sige at de er oplagt til hyggelæsning for unge og højtlæsning til større børn. Der er ingen billeder i og flere af historierne kræver evt. en voksen til lige at drøfte de svære ord, vendinger og overførte betydninger. Der kan være referencer til noget samfundsmæssigt samt moraler og værdier i fortællingerne.

    Mine børn er 7 og 9 år og fangede bestemt ikke alt. De synes at historierne var fine, men det var også tydeligt at de havde deres helt egne favoritter. Julehistorierne er nemlig virkelig forskellige. Derfor kan det også være oplagt at vælge nogle ud fx i skolen til højtlæsning i klassen eller derhjemme. Der er alt fra fantasi med nisser og trolde til zombier og videre til helt almindelige skolebørn og deres familier.

    Nogle af fortællingerne har humor og andre er mere alvorlige og sørgelige. Alle historierne foregår juleaftensdag eller op til jul. Kærlighed, familie og venskab er i fokus og alle med en passende længde. Første og sidste historie er den samme, men med forskelligt synspunkt og det fungerer ret fint. De to historier kan evt. slås sammen, hvis man blot vælger nogle ud til højtlæsning.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *