fbpx

Balalas fest af Anne Zenon

(5 kundeanmeldelser)

DKK 229,00

 

Balala er fra Irak og ny i klassen, og Sille er sikker på, at hun er ved at stjæle Tarik. Sille og Tarik var ellers i gang med at skrive en sang til byens jubilæum. En dag får Tarik overtalt Sille til, at han må komme med hende hjem, og han får set noget, han ikke skulle se. Sille føler sig tvunget til at smide Tarik ud af bandet, så hemmeligheden ikke slipper ud.

Da Balala inviterer til fest samme dag, som Sille skal opføre sin sang, går det helt galt…

Balalas fest er en bog om at føle sig udenfor og om hemmeligheder, flirt, fællesskab og en fest, der ændrer alt.

Anne Zenon, født 1974, debuterede i 2019 med digtromanen Ikke noget at tale om, og i 2021 udkom hun med digtromanen Der er nogen der siger samt med børnebogen Rejsen efter en helt.

 

Køb bogen her

 

Balalas fest kan også købes som e-bog og lydbog

 

Køb e-bogen her Køb lydbogen her
Kategori:

5 anmeldelser af Balalas fest af Anne Zenon

  1. Mulles Bogblog

    Anmeldelse af “Balalas fest” af Anne Zenon – Forlaget Brændpunkt – anmeldereksemplar

    Det er mit første møde med forfatteren og jeg glæder mig helt til at læse bogen. Jeg blev ret nysgerrig på titlen og er spændt på hvad der gemmer sig bag.
    Balala er ny i klassen, og Sille er sikker på, at hun er ved at stjæle Tarik. Sille og Tarik var ellers i gang med at skrive en sang til byens jubilæum. En dag får Tarik overtalt Sille til, at han må komme med hende hjem, og han får set noget, han ikke skulle se. Sille føler sig tvunget til at smide Tarik ud af bandet, så hemmeligheden ikke slipper ud.
    Da Balala inviterer til fest samme dag, som Sille skal opføre sin sang, går det helt galt…
    Balalas fest er en bog om at føle sig udenfor og om hemmeligheder, flirt og fællesskab.
    Vurdering:
    Allerede inden for to sider, var jeg hoppet ind i historien og ser det hele. Jeg kunne mærke fra starten af, at Balala føler sig alene og der er ingen som vil hende. Bogen er skrevet i et nemt sprog og sammen med de flotte illustrationer så højner det teksten. De små lag kommer spirende under og jeg er elsker det.
    Jeg giver 5 hjerter ud af 6 hjerter, fordi det var en god læseoplevelse, jeg synes at den godt kunne være lidt længere fordi at illustrationerne har deres egen historie og historien fortæller også en.
    💜💛🩷💛💜

  2. Emma

    Balalas fest er en super fin letlæselig bog, der omhandler børnene en folkeskole klasse og de gruppe dynamikker der kan være. Balala er flygtet fra Irak, med sine forældre og kommer ind som ny i klassen, hvor Sille hurtigt ser sig sur på hende, da hun tror hun er ved at stjæle Tarik fra klassen over dem.
    Undervejs i bogen følger man både fra Silles og Balalas synsvinkel, hvilket giver en god forståelse af karakterne og hvad de kæmper med i fritiden. Man kunne måske godt have brugt Tariks synvinkel også.

  3. Bogbotten

    Denne roman favner mange forskellige emner, og det er det, der er dens styrke. Hvis man gerne vil læse en roman om at flygte fra krig, får man samtidig en historie om at leve med en alkoholiseret forælder, og tilmed en historie om, hvordan man er en god kammerat, og hvordan man accepterer nogen, der ikke er helt ligesom en selv. Og vil man læse om en af de andre ting, får man på samme måde de andre emner med i købet. Det giver bogen en bred mulig læserskare og gør, at den vil gøre sig godt for rigtig mange læsere.

  4. Folkeskolen.dk

    Feel good-bog tager fat om tween-liv: Balalas fest er en fin fortælling til de 12-14-årige om at føle sig udenfor og alene midt i et fællesskab fuld af forskellighed. Og om hvor meget rigere og rarere, det hele kan være, hvis vi tør lukke hinanden ind bag facaderne.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *