Tavshedens pris – R.M. Reffelt
DKK 199,00
Kort før sin planlagte barselsorlov bliver kriminalassistent Charlotte Berg anmodet om at kontakte et velhaverpar fra Vedbæk, hvis 13-årige datter har begået selvmord, fordi moren, på trods at sagen anses som opklaret, bliver ved med at kontakte politiet.
Hvad der for Charlotte lader til at være en nem opgave, viser sig hurtigt at indeholde langt flere spørgsmål end svar. Snart må hun indse, at omstændighederne omkring det tragiske selvmord er langt mere dystre end først antaget.
Men ikke alle ønsker sagen genåbnet.
Med adrenalinen bølgende igennem kroppen tastede hun den firecifrede kode ind, åbnede skabet og tog sin ni millimeter Beretta pistol ud. Hun satte et magasin i og tog ladegreb, før hun tog dækning i døråbningen ind til stuen og rettede pistolen imod badeværelsesdøren.
”Politi!” råbte hun og lagde an til at skyde, i samme øjeblik badeværelsesdøren blev åbnet. ”Hænderne op!”
Der lød et halvkvalt skrig fra skikkelsen, der hastigt trådte tilbage igen.
”Charlotte! Det er mig!”
Mie? Charlotte drog et langt suk af lettelse, sænkede og afsikrede våbnet.
”For fanden, Mie! Jeg kunne have skudt dig!”
Ronny Michael Reffelt, f.1967, har tidligere udgivet: Sprøde Helte på forlaget Sesam.Tristan & Chiaki – Virus (medforfatter Lene D. Møller) på forlaget Science Fiction Cirklen.
På Brændpunkt er tidligere udgivet bøgerne: Forfra og Jorden er flad.
Køb bogen her
Tavshedens pris kan også købes som lydbog
Køb lydbogen her
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.