Stankelbenet – Henriette Kinch
DKK 249,00
Fortællingen om Alberte og det stankelben, hun føler, at hun har siddende på skulderen, er en rammende og troværdig beretning om vejen ud af anoreksi.
Alberte er teenager og indlagt med anoreksi. Vi følger hende på afdelingen og inviteres ind i hendes tanker og dialoger med Stankelbenet; hendes værste fjende, hvis formål er at holde Alberte fast i spiseforstyrrelsen med konstante opråb, der skal sikre, at hun ikke tager et gram på før næste ugentlige vejning. Alberte finder dog undervejs støtte i særligt sin kontaktperson Mona. Deres forhold er ikke gnidningsfrit, og efterhånden opdager Alberte, at også Mona – såvel som alle andre – sommetider kæmper med følelsen af ikke at være god nok.
Henriette Kinch, født i 1985, er bosat i Silkeborg. Hun udkom i 2009 med dokumentarromanen Tynd og perfekt og har efterfølgende udgivet flere noveller og artikler. Henriette Kinch har selv haft anoreksi.
Romanen om Alberte og Stankelbenet er også relevant læsning for dem, der ønsker indblik i, hvordan det kan føles at have anoreksi i en præstationskultur. Bogen kan ligeledes læses af behandlere eller anvendes som undervisningsmateriale.
Køb bogen her
Stankelbenet kan også købes som lydbog og e-bog
Køb e-bogen her Køb lydbogen her
justfollowmyread –
http://justfollowmyread.dk/index.php/2023/02/15/stankelbenet/
dinboganmelder.dk –
“💯Den er uden tvivl en af de mest fængende bøger jeg har læst!”
https://www.instagram.com/p/CpQjHbyOaKh/?utm_source=ig_web_copy_link
Sten Jacobsen –
Anmeldelse af ”Stankelbenet”
Henriette Kinchs roman ”Stankelbenet” handler om anoreksi og foregår for det meste på en psykisk institution, hvor hovedpersonen den 15-årige Alberte er indlagt. Alberte er splittet mellem sit ønske om at leve et normalt ungdomsliv med sin gode veninde Mia og at opfylde de perfektionskrav som hendes andet jeg, materialiseret som frøken stankelben, kræver. Stankelbenet, der sidder på ryggen og skulderen af hende, beskrives påtrængende fysisk, som var det en psykosomatisk lidelse:
”Frøken stankelben var kravlet op på min skulder. I dag var hendes ben ekstra lange og kraftige. Jeg følte, at tyngden af hendes krop lå som en tung mursten på min skulder, mens halvdelen af hendes lange, krogede ben foldede sig ned over mit skulderblad og den anden halvdel over brystkassen. Spidsen på benene borede sig ind i huden. Hendes åndedræt var tungt og intenst. – Du er nødt til at snyde personalet.”
Frøken stankelben er ubønhørlig i sine krav til Alberte om at sulte og tabe sig. Det litterære greb med stankelbenet er fint gennemført og mindede mig om de dobbeltgængerhistorier som var almindelige i 1800-tallet: Stevensons ”Dr. Jekyll og mr. Hyde”, Hoffmanns ”Djævelens eliksir” og Dostojevksijs ”Dobbeltgængeren”. Alberte er splittet og kampen mellem hendes to dele er det centrale i historien. Derfor har dialogerne mellem Alberte og frøken stankelben en særlig saft og kraft. Her er der virkelig noget på spil. Derimod er dialogerne mellem Alberte og de andre, hun kommunikerer med, særlig plejeren Mona, som opfører sig lidt (uprofessionelt?) venindeagtig, den ulykkelige moder samt psykiateren Sanne noget mere akavede. Alberte har jo frøken stankelben at forholde sig til, og det gør hende akavet i andre sociale situationer.
Der er tre jeg-fortællere i historien. Den første er selvsagt Alberte, men så er der også frøken stankelben og Line. Line er en anden indlagt, som virker som om, hun er taget med af pædagogiske grunde. Hun har nemlig en helt anden baggrund end Alberte, hvilket nok får afgørende betydning for hendes forløb. Frøken Stankelben lærer man at kende gennem de hidsige indgreb i situationer, hvor Alberte taler med andre. Men hun optræder også med monologer undervejs. Her virker hun pædagogisk og analyserende, som taler hun direkte til læseren, og bliver dermed mindre troværdig som irrationel urkraft.
Romanen ”Stankelbenet” har tydeligvis også et pædagogisk formål. I mange af dialogerne, særlig med Mona, får samtalen et præg af terapisnak, og dermed virker de mindre ægte.
Jeg var meget berørt af Albertes historie, den har tydeligvis meget på hjerte og den var svær at slippe. Og så satte den tanker i gang, som gik langt ud over romanens univers.
Bogen foregår i en gennemført kvindeverden. Alle de vigtigste personer i historien er kvinder. På nær psykiateren Sanne får man noget at vide om deres personlige historier. Anderledes er det med mændene, der glimrer ved deres skyggeagtige fravær. Der er en mandlig indlagt, Morten, men vi får ikke at vide, hvad han fejler. Der er plejeren Rasmus, som virker helt uengageret i modsætning til Mona. Der er faderen, som også står helt i skyggen af moderen. Nu handler romanen jo om en kvindeproblematik, men alligevel virker det som en tanke, at det kun er kvinderne, der bliver genstand for empati og forståelse. Siger det noget om vores samfund, som det er i øjeblikket, tænkte jeg, hvor kønnene har svært ved at forstå hinanden? Og siger det noget om, i hvor høj grad vi i øjeblikket ensidigt lægger vægten på kvindelige problemer. For anoreksi har vel parallelle sygdomme blandt mændene: overtræning med anabolske steroider, drikken sig i hegnet og undertrykkelse af ubehag gennem højrisikoadfærd. Pudsigt nok er det drengene på skolen, som ud over Mia, er empatiske og deltagende, mens pigerne repræsenteret ved figuren Silke virker barske og intrigante. Enhver roman repræsenterer ideelt set verden. Hvad er det, der gør, at de empatiske drenge senere bliver skyggeagtige voksne mænd?
”Stankelbenet” er en vedkommende roman, og den sætter i den grad tanker i gang. Og det er vel noget af det vigtigste en bog kan gøre.
Jeg vil varmt anbefale ”Stankelbenet”. Læs den ikke bare, fordi du har anoreksi inde på livet. Den har meget at sige om psykiske lidelser som f.eks. angst, og er i det hele taget god at blive klog på.
Den kaster en skarpt lys ind over de problemer, som mange unge kvinder slås med i dag, hvor 12-talskulturen og det retoucherede perfekte look hersker.
Sten Jacobsen
Emma Brandstrup –
Ekstremt følelsesladet bog, med stærke tanker fra et ungt menneske. Imponerende så stor en udvikling Alberte går igennem på så kort tid. Smukt indblik i en anoreksi patients tanker og følelser og ikke mindst livet på psykisk institution, for en pige i sin bedste alder. Skildre ikke bare anoreksi, men samtidig også begrebet “fear of missing out” i en moderne tid, hvor man kan følge med i alt, hvad ens veninder og klassekammerater laver på sociale medier som Facebook, snapchat, instagram osv.
Mette B –
Gribende fortælling, som giver et indblik i, hvor hårdt det må hårdt være, at være ramt af anoreksi.
Jeg lærte noget.
Skrivesproget er er fængende og let-fordøjeligt. En enkel og let bog om et meget tungt emne.