fbpx

Ildens tjenere – Pia Rydahl

(1 kundeanmeldelse)

DKK 125,00

Ildens tjenere

Året er 1899, da Ludvigs beskyttede tilværelse brat ophører. Det sker den dag, han begynder sit arbejdsliv på Holmegaard glasværk. Sammen med vennen Otto lærer han at indordne sig under hierarkiets nådesløse betingelser.
Da familien bryder op og flytter til København, efterlades Ludvig på et tørreloft i en af værkets boligkarréer. For skabe en ny og bedre fremtid indleder Ludvig en lang kamp mod bolig-, løn- og arbejdsforholdene.

Ludvig er ingen uden Otto. Men da lyset viser sig i form af en ung, katolsk skønhed, går de begge ad veje og omveje for at opnå hendes kærlighed.

Ildens tjenere er fyldt med pligttro mænd, fyrige kvinder, spekulanter, idealister og ildsjæle. Den handler om sammenhold og troskab, om svigt og bedrag og ikke mindst om lunefuld kærlighed.

Ildens tjenere fortæller historien der går forud for Der brænder en ild, som var Pia Rydahls romandebut.

Pia Rydahl, f.1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.

kr125.00
kr49.00 (shipping)
Total: kr174.00

 

Ildens tjenere kan også købes som e-bog

 

Køb e-bogen her
Kategori:

1 anmeldelse af Ildens tjenere – Pia Rydahl

  1. Wenche

    Forfatter Pia Rydahl har med ’Ildens tjenere’ begået en roman, der langt overstiger mine forventninger.

    Med nidkærhed og stor indlevelsesevne beskriver hun 40 år af Danmarks historie på en vedkommende og indsigtsfuld måde.

    Pia Rydahls fornemmelse og forståelse for både det menneskelige og historien om livet på et dansk glasværk fra året 1899 set med Ludvigs barneøjne og siden voksenøjne (-eller rettere gennem hans ene øje. Det andet mister han nemlig tidligt, og han får i stedet et glasøje) er imponerende.

    Alle beskrivelser, uanset om det handler om mødet og samværet mellem mennesker eller om det handler om miljøet i og omkring Holmegaard Glasværk, er blændende godt og virkelig velskrevet.

    Pia Rydahl formår at fastholde mig som læser fra start til slut grundet sit talent for at skrive en nærværende og stilsikker roman.

    Bogen er desuden et sandt overflødighedshorn af lækre sproglige detaljer.

    ‘Løgnen fulgte med ham til bords, prikkede til ham under aftenbønnen og krøb med ind i sengen under dynen. Overalt ville den følge ham som en skygge, indtil det blev søndag’.

    Persongalleriet er troværdigt, og samtiden beskrevet så det kan mærkes; det er som at være der selv.

    Så læs den og bliv klogere på det levede liv på en dansk arbejdsplads i en tid, hvor alt var meget anderledes end i dag.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *