Gezi Børnene af Gry Winsløw
DKK 249,00
Ada går rundt i København med hovedet fuld af Philip, journalisten som ikke er klar til faste aftaler. Specialet er afleveret, et rigtigt skrivebordsprojekt om en bille, der er tæt på at uddø.
For at få en frisk start tager hun arbejde i Istanbul, sin fars by.
Ud af det blå kommer demonstrationerne for at forsvare en central park, Gezi Park, og ikke uden modstand bliver Ada en del af det.
Begivenhederne er gnisten, som tænder hendes engagement. Ikke mindst på grund af Safiye og Turan, som er biologer med jord under neglene. Biodiversitetskrisen er ikke skrivebordsarbejde.
Mange år senere, i år 2047, udføres et af tidens mange terrorangreb lige op ad forskningskooperativet. Her leder Ada og andre ildsjæle efter måder at leve i en ødelagt verden.
I hemmelighed frygter Ada mest af alt for sin datters skæbne. Hvor er hendes Gezi barn?
Gezi børnene handler om kærlighed til naturen, aktivisme, engagement og vrede. Og om at gå for langt.
Gry Winsløw, f. 1960, uddannet antropolog fra Københavns universitet.
Køb bogen her
Gezi børnene kan også købes som e-bog
Køb e-bogen her
Poul Christensen –
Gezi børnene
”godt krydret med spænding”
”Som læser er man med indenfor”
”geniale sprogbilleder”
Jeg har læst en roman, der hænger smaddergodt sammen. Og med et narrativ godt krydret med spænding. Jeg synes det fungerer fint med de to tidsafsnit (2013 og 2047-48) – både narrativt og indholdsmæssigt. Superinteressant at følge Ada´s gradvise involvering i Gezioprøret. Som læser er man med indenfor. Jeg bliver faktisk ret følelsesmæssigt berørt når jeg følger Ada rundt blandt demonstranterne. Uhyggelig hvad der foregår – men også dejligt at mærke solidariteten.
Romanens persongalleri med både tyrkere, kurdere og (halv)danskere giver en indsigt, som indimellem overrasker mig. Tyrkisk, kurdisk og dansk kultur har noget at lære hinanden. Der trækkes tråde tilbage til Tyrkiets ofte blodige og voldelige politiske historie. Især forholdet mellem kurderne og tyrkerne. Og jeg bliver ført rundt i Istanbuls eksotiske gader og stræder og stifter bekendtskab med lokale familier og en fremmedartet kultur.
Når jeg læser romanen, tænker jeg på andre (nutidige) ungdomsoprør, der også – flittigt – bruger sociale medier (Iran, Egypten osv.). Jeg tilhører selv 68´generationen og deltog i mange demonstrationer etc. og det her (Gezi) foregår godt nok noget anderledes. Virkelig interessant.
Jeg synes der er et imponerende flow i fortællestilen (noget jeg altid har beundret ved dine historier). Fortællingen kører af sted med hurtige skridt. Dog synes jeg du til tider går lidt for hurtigt. Indimellem savner jeg mere ”kød” på fx miljø-og personskildringer. Sprogligt er du klar i mælet. Der er mange geniale sprogbilleder rundtomkring, strøet ud i passende mængder (det skal ikke overdrives).
Romanens dystopiske perspektiv anno 2047-48 tror jeg (desværre) rammer plet. Næsten da. Den er sikkert helt gal med biodiversiteten til den tid. Med det tempo politikerne arbejder i. Målsætningen med 30% ren natur ligger jo langt ude i fremtiden, og jeg frygter selv den virkelighed, romanen skildrer. Ada´s datters reaktion ligger måske lige om hjørnet.
Jeg tror romanen har appel til både unge og gamle. Mange i min generation interesserer sig for oprør af Gezi-typen og deler romanens skepsis mht. biodiversiteten (og klimaet generelt). Håber den fx via bibliotekerne når ud til et større publikum.