Et kaotisk drama – Thomas Alexander Jensen
DKK 100,00
Thomas Alexander Jensen debuterede i 2017 med digtsamlingen Angstens Besættelse, hvor han i et enkelt og ligefremt sprog sætter ord på de svære følelser angst kan give. I denne nye digtsamling beskriver han i den samme enkle form følelsen af kaos og ensomhed.
Fremmed
Jeg bevæger mig ind i mit indre
for at finde en mening med mig selv
men der er tomt og fremmed
en underlig følelse at have på indersiden af livet
Thomas Alexander Jensen, f. 1994, debuterede i 2017 med digtsamlingen Angstens Besættelse.
Om Angstens Besættelse af Thomas Alexander Jensen:
“…Det lykkes godt for forfatteren, der med en kort digtform som metode beskriver angstens mange afskygninger, og gennem digtet formår han netop i højere grad end lærebøgerne at skildre angstens mentale og kropslige tyranni. ”
klinikchef, professor, dr.med. Raben Rosenberg, Psykiatrisk Center
“Jeg har læst digtene – de er hudløse. Jeg sad med en klump i halsen som læsningen skred frem.”
Charlotte Koldbye, Videnskabens Verden. P1/DR
Køb bogen her
Et kaotisk drama kan også købes som e-bog:
https://politikenbooks.dk/ebog/et-kaotisk-drama_thomas-alexander-jensen/
Sten Jacobsen –
Jeg var på bogmessen i Bellacentret og stak ned til forlaget Brændpunkt for at købe Thomas Alexander Jensens nye digtsamling ”Et kaotisk drama”. Jeg havde læst den første digtsamling ”Angstens besættelse” med foruroliget interesse, og nu tænkte jeg, at jeg i en pause på vores egen stand (Apuleius’ Æsel) kunne få læst noget af den næste. Men det blev kun til nogle få digte, for så måtte jeg holde, da jeg blev meget påvirket af dem.
Digtsamlingen begynder humoristisk med et dystert citat af den afdøde skuespiller Henrik Wiehe: ”Først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man glemt.” Hermed er linjen ligesom lagt, og digtsamlingen slutter som den begyndte, blot her endnu mere underspillet galgenhumoristisk: ”I morgen vil bilerne køre igen/som om intet var hændt/så stille som en vejrtrækning/bliver du glemt.”
Og i mellemtiden er der så angsten. Er det et livsvilkår, og er den angste i virkeligheden den seende, eller er det en mental sygdom? I så fald er det en sygdom, som mange kender til, men alligevel går alene med.
Thomas Alexander Jensens sprog er direkte, kontrastfuldt og ofte underspillet humoristisk på en måde, der forstærker effekten.
I digtet ”Farvel og på gensyn” stikker det traumatiserede stof op, som ingen plads har i den samtale, som ellers pågår. Digterjeget er til en terapeutisk samtale på et hospital og digtet slutter sådan: ”… tiden er slut dine 45 min er overstået og ikke et ord mere!/Ikke en sætning mere!/min mormor døde på denne gang i et af rummene/mormor døde som sygeplejerske i 1967/43 år gammel/farvel og på gensyn”
I den angste tilstand er fremmedheden altgennemsyrende. I digtet ”Min krop er et hav” formuleres en dualisme mellem krop og sjæl, som vi i dag med vores materialistiske og religionsforskrækkede mentalitet har glemt at snakke om, og måske netop derfor kun kan manifestere sig som angst: ”Min krop er et hav/Min krop er et mærkværdigt hav/Hvor alt har sit eget liv/Min krop er et hav som jeg ikke er en del af ……”
Digtet ”Selvkritik” beskriver en tilstand, som nok ikke er ubekendt for de fleste i overgangen mellem barn og voksen, men som alt for tit kan sætte sig fast i sindet og bliver til en livslang lidelse: ”Jeg skriver dårligt og læser usikkert/glemmer tit et ord/du kan gøre det bedre meget bedre/om igen dit småfede mosefund”
Angst optræder ofte som anfald. I Thomas Alexander Jensens digtsamling bliver ikke-angst-tilstanden til en skæv euforisk oplevelse, som på en grotesk underspillet måde viser tilbage til angsten: ”Jeg vågnede en morgen med smil på læber/en energi strømmede gennem mig som et adrenalin kick/jeg gik med løftet pande ned i byen/uden svedig ryg eller hænder/jeg hilste på naboer og ville tale med dem/det var en følelse af evig forelskelse”
Sandsynligvis er tab og angsten for tab central i den menneskelige angst. Thomas Alexander Jensen kan i meget få sætninger og med stor følsomhed rumme både kærlighed og frygteligt tab, som i slutningen af digtet ”Til min far”: ”Jeg fik sodavand/og en tusch til at tegne med/du gemte altid mine tegninger/Jeg var en lille dreng/da du døde/du trængte til ro”
Mon ikke angsten har rod i menneskets bevidsthed om at være udsat og sårbar? Vi er alene og har brug for medmennesket i den afmålte tid, vi er her. Det udtrykkes meget smukt i digtet ”Ånd på ruden”: ”Min længsel er ubrydelig/lever håbet i blæsten?/hør min bøn/ånd på min rude så vi kan flette fingre/ånd udefra tegn din tilstedeværelse/ånd på min rude/mere beder jeg ikke om”
Da jeg havde færdiglæst digtsamlingen tænkte jeg, at bare der dog havde været en digter som Thomas Alexander Jensen, da jeg var ung.
Hvis jeg skal sammenligne med noget fra min egen ungdom, der minder bare lidt, kommer jeg til at tænke på Lean Nielsens digtsamling: ”Ballader om vold og ømhed” fra 1978, som i et meget dagligdags sprog og med stor følsomhed beskrev en ung mands trængsler. Den er for øvrigt genudgivet af Gladiator i 2017.
Sten Jacobsen
Forlaget Brændpunkt –
Uddrag fra lektørudtalelsen:
“Uden de store lyriske falbelader sætter forfatteren ord på, hvad det vil sige at leve med et sind i indre kaos og ensomhed. Hudløse digte med flere gode ansatser: “Jeg må nøjes med minderne/ og drømmene/ når de kommer”.”
Thomas Ry Andersen, DBC
Cecilie Birkshøj –
https://birkshoej.com/2018/12/31/thomas-alexander-jensen/
Henrik Blunck –
https://anmeldt-bog.blogspot.com/2018/12/thomas-alexander-jensen-et-kaotisk-drama.html
Skrivforlivet.dk –
https://www.skrivforlivet.dk/2018/11/12/thomas-alexander-jensen-et-kaotisk-drama/
Wenche Thinnesen Vogtmann –
Thomas’ sårbarhed er hans styrke, når han skriver; hans ærlighed ligeså. På forunderlig vis formår han at komme ind under huden på én som læser, og man bliver både rørt og berørt af måden han beskriver angsten, og det der følger i slipstrømmen af samme. Så både denne og hans forrige digtsamling er værd at læse; for bedre at forstå angsten og dens betingelser for den, der må leve med den hver dag.
Nat –
Fortsættelsen er ikke mindre rammende. Den kommer helt tæt på, og rammer lige derinde hvor det gør ondt og giver stof til eftertanke.
Kan klart anbefales.
digterendegroot.com –
https://digterendegroot.com/2019/07/09/anmeldelse-af-et-kaotisk-drama-af-thomas-alexander-jensen/
Rune A. –
Har fået gjort “Et Kaotisk drama” færdig. Ligesom “Angstens Bisættelse” er den fantastik, og man bliver fanget af digtene.
Man får et indblik hvordan Angst påvirker en person, og hvad der foregår.
Og man får en mindre forståelse af emnet.
En helt klart anbefaling sammen med Angstens Besættelse.