Døden kommer to gange – Peter Qvist
DKK 199,00
Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum. Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder.
Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne. En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke. Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet. Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han?
Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet.
Peter Qvist, f. 1955 i Skive. Uddannet læge i Århus 1983. Har foruden klinisk lægearbejde fungeret som lektor ved SDU og arbejdet med forskning, ledelse og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
Tidligere udgivelser: Med telt og fiskestang i 10 norske nationalparker, 2013, Fjeld- og vildmarksture, 2016, På næstsidste vers, noveller, 2019, Pletfri, roman, 2020.
Døden kommer to gange kan også købes som e-bog
Køb e-bogen her
Krimiormen.dk –
”Døden kommer to gange” er beskrevet som en roman. Jeg vil dog mene, at den har lidt krimi i en parentes over sig. Samtidig berører bogen også etiske og eksistentielle temaer. Bogen er delt op i Torkilds oplevelser og hans søn Tobias`oplevelser. Torkild er en ældre mand der er gået på pension og bedriver tiden i sit lille skur, hvor han drømmer om, at opfinde, alt det, som han synes, at verden mangler.
Helst uden at hans kone Martha blander sig alt for meget. Torkild mener at Martha er en skrøbelig ældre kvinde, hvis luftveje er besværet af mange års rygning. Torkild begynder, at få problemer med at huske, dog i det små, til at starte med.
”Døden kommer to gange” giver et rigtig godt billede af, hvordan livet med en dement pårørende, kan forme sig. Uden at kunne vide det, så tænker jeg at titlen ”Døden kommer to gange” kan have forbindelse til, at når en pårørende bliver dement i sidste fase, så svarer det lidt til, at man har mistet den pårørende, selvom de fysisk er til stede.
Det endelige tab har man igen, når hjertet holder op med at slå. ”Døden kommer to gange” er vanvittigt godt komponeret med nerve, drama og spænding i den helt rette mængde. De første 100 sider af bogen er der ikke meget drama i som sådan, men vær tålmodig, det skal nok lønne sig.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.dk
Louise Juelskjær Hansen –
Litteraturhjørnet:
Anmelder: Louise Juelskjær Hansen
Dato: 2022-03-23
Bogen efterlader mig med mange følelser. Den er enormt stærk i sin fortælling, på sin egen stilfærdige måde, og jeg bliver utrolig påvirket af at komme ind i hovedet på en demens ramt.
Langt hen af vejen snydes man af Torkild, og man håber på, at tingene ikke er så alvorlige. Fx mener han jo selv, at det står værre til med hans kone. Jeg synes forfatterens faglige baggrund bliver tydelig i fortællingen om sygdommen, og den viden som man gennem Torkilds tanker opnår. Og jeg bliver meget rørt flere steder i historien.
“Døden kommer to gange” er en fortælling om døden, men også en beretning om at leve livet, at elske og passe på hinanden. Det er en roman om alderdommen, men også om værdighed. Jeg vil virkelig anbefale bogen.
Janne Meilstrup –
Dinboganmelder:
Anmelder Janne Meilstrup
Dato: 2022-03-25
Det er en meget smuk historie, som gik lige i mit hjerte.
Det at have demens, rammer mange. Og i virkeligheden tror jeg vi er hurtige til at glemme det er mennesker der har sygdommen, og begynder at tænke, at den person er sygdommen.
Det er så vigtigt at vi behandler folk med demens med værdighed, for de er stadig mennesker med følelser, tanker og drømme.
Dog får man også ondt af Martha. Hun har så meget hun skal have på sine skuldre, og det er hendes livsfælle der forandrer sig, og det må være så hårdt.
Som sagt syntes jeg det er en vildt smuk historie, som bliver set fra den dementes vinkel, og det syntes jeg lidt vi manglede. Tak for det!
Birthe Strandby –
Bogvægten:
Anmelder: Birthe Strandby
Torkild fortæller om sin hverdag. Her er betragtninger om livet, om genboen og naboens børn, hyggeligt og stilfærdigt. Det går et stykke tid, før læseren opfatter, at noget er rivende galt.
Romanens første del har Torkild som fortæller, og i den anden har hans søn ordet. Det sidste giver nogen opklaring af de mange mystiske hændelser, især da farens dagbog kommer for en dag.
Fin beretning om verdensopfattelser, forsvindende fornuft, magtesløshed.
Finn Byrgesen –
Bogsyn:
Anmelder: Finn Byrgesen
En rørende roman om kampen for at få et ægteskab til at gå og ikke mindst at finde sine egne ben i parforholdet, når man er kommet op i årene.
Dramatiske begivenheder og dødsfald får mistroen mellem de to ægtefæller til at vokse, og så er alt virkelig dødsdømt. Her stopper spændingen ikke.
Bogen er som Peter Qvists forrige bog vanvittig godt skrevet. Man kommer virkelig tæt på personerne og godt ind under karaktererne, mens deres tanker, handlinger, sorger og længsler defilerer forbi og prikker til alle vore egne uopfyldte behov og længsler mod noget, der kunne lade sig gøre engang, men nu er det for sent.
En lækker roman. Ikke et ord for meget eller for lidt. Blot det at være med ældre mennesker og deres børn på rejse gennem livet. Melankolsk og vedkommende på samme tid.
Dorthe Elise Greve –
Justfollowmyread:
Anmelder:
Jeg var meget optaget af denne bog. Det er en interessant bog at læse, fordi den rummer en mands langsomme forsvinden ind i demensens tågelandskab først set fra mandens egen – og senere sønnens synsvinkel.
Bogen er velskrevet og meget troværdig. Som læser føler man virkelig med Torkild, som bliver mere og mere konfus og sårbar, og som udenforstående er det samtidigt meget let at forstå konen og sønnen.
Bogen fortæller med stor integritet om den dementes følelse af ensomhed og at blive misforstået og komme meget galt afsted. Det er en utrolig empatisk bog som både rummer det allermest triste og mørke, men også en historie om håb, kærlighed og at livet går videre.
Jeg vil anbefale den til alle os med ældre i vores omgangskreds. Det er et emne, vi alle kan blive klogere på.
Anette M Knudsen –
Anettes bookshelf:
Romanens stil er alvorlig og dramatisk på sin egen stille facon, for nok er hverdagen måske blevet kedelig og grå, men under overfladen lurer katastrofen og især er det netop alt det, der ikke bliver sagt, der for alvor skaber misforståelser.
Historien er en ganske fin skæbnefortælling, der for mange vil være genkendelig, når alderdom og en forvrænget virkelighedssans pludselig går hånd i hånd. Sprogligt er stilen nøgtern fortællende med et lille skvæt af tilpas sort humor, hvilket jo også ofte kan være befriende i det virkelige liv, når man skal ‘overleve’ og står i svære sygdomssituationer.
Undervejs kom jeg til at tænke på begrebet narrativ medicin, som jeg hørte beskrevet ved et foredrag for nogle år siden. Det handler om at klæde kommende læger bedre på i forhold til deres sociale og kulturelle forståelse for patienter og pårørende. Derfor har udvalgte skønlitterære sygdomsfortællinger fået plads i det medicinske pensum for netop at give de kommende læger et andet narrativ end det biologiske, hvilket forhåbentlig afstedkommer en mere nuanceret forståelsesramme omkring den specifikke sygdom. Denne fine historie kunne jeg helt sikkert se på sådan en liste.
Døden kommer to gange får herfra 4 vigtige stjerner for en helt særlig fortælling, der vil skabe genklang hos mange og samtidig vil den kunne danne grundlag for gode snakke om kunsten ved eller måske nærmere balancen i på den ene side at vise og have respekt for de sygdomsramte og på den anden side at hjælpe sine medmennesker.
Lotte Eskildssen –
Catsbooksandcoffee:
Døden kommer to gange er en meget rørende og smuk bog. Thorkild og Martha har drømt om tiden som efterlønnere, og specielt Thorkild havde store planer. Men magien forsvinder hurtigt og den håbefulde spænding bliver mere og mere anstrengt.
Det er en prøvelse at blive gammel, men Thorkild mener absolut at han klarer det langt bedre end Martha. Han finder hende irriterende og påståelig, og det medfører at han bliver mere opfarende. Endnu har han ikke erkendt hvad der er på vej. Det starter i det små: et forsvundet ord, bilen der ikke lige virker som den skal, stier i den nærliggende skov, der tydeligvis er ændret. Martha forsøger at hjælpe og støtte Thorkild, men hans manglende selverkendelse gør det ikke nemt.
Thorkild begynder at fundere meget over fortiden, og beslutter at skrive dagbog. Her følger vi hans tanker om alle de drømme der aldrig blev forfulgt, og hvordan han bl.a. oplevede konstant at stå i skyggen af sin søster. Hans forsøg på at fastholde sig selv bliver senere til stor hjælp for sønnen Tobias, der får et godt indblik i Thorkilds tanker.
Man falder meget hurtigt for bogens karakterer og føler med dem. Det er beskrevet med stor indsigt hvordan ægtefæller og børn oplever det at demensen rammer. Det må være frygteligt at se sit livs kærlighed eller forældre ændre sig sådan. Sproget flyder rigtigt godt, og man vender hurtigt siderne. Her tror jeg man skal passe lidt på, og huske også at reflektere lidt over bogen og ikke bare sluge den. Den har meget på hjerte, og den fortjener overvejelse.
Emma Brandstrup –
Velskrevet bog, med et utroligt godt budskab.
Meget interessant bog at læse, da den rummer et stort emne “demens” og hvordan den sygdom får en mand og far til langsomt at forsvinde ind i sig selv.
Bogens tema og budskab rummer en stor og vigtig tematik – ikke kun fra den demens ramtes side, – men også fra sønnens synsvinkel i del 2. Dog lidt ærligt man ikke får en del 3 fra konens side. Dette vil nok give et større perspektiv til det at leve med en dement og hvor stor en tålmodighed dette må kræve, samt en større forståelse af konen.