<\/p>\n
\u201dHvem er du? Du m\u00e5 ikke v\u00e6re her.\u201d<\/em> Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to d\u00f8tre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra \u00e6gtemanden Max. Da hun arver sin mosters g\u00e5rd, ser hun det som en k\u00e6rkommen mulighed for at komme v\u00e6k fra det hele og t\u00e6nke p\u00e5 noget andet, mens hun s\u00e6tter g\u00e5rden i stand, s\u00e5 den kan s\u00e6lges.<\/p>\n I den lokale k\u00f8bmandsbutik st\u00f8der hun tilf\u00e6ldigvis p\u00e5 sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt.<\/p>\n Anita Albers<\/strong>, 1974, er f\u00f8dt og opvokset i S\u00f8nderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.<\/p>\n <\/p>\n
\nHan sagde det med s\u00e5 megen overbevisning, at jeg g\u00e6ttede p\u00e5, at det var hans jord.<\/em>
\n\u201dJeg hedder Juliane, og jeg m\u00e5 v\u00e6re, hvor jeg har lyst til at v\u00e6re,\u201d svarede jeg og geng\u00e6ldte hans \u00e5bne blik, mens jeg lagde armene over kors.<\/em>
\nHan granskede mig et \u00f8jeblik.<\/em>
\n\u201dHvor gammel er du?\u201d spurgte han og lagde hovedet p\u00e5 sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fort\u00e6lle sandheden.<\/em>
\n\u201dTolv,\u201d svarede jeg. \u201dOg hvor gammel er du?\u201d<\/em>
\n\u201dOgs\u00e5 tolv, men jeg fylder snart tretten. Alts\u00e5 i december, der bliver jeg tretten,\u201d svarede han.<\/em>
\n\u201dN\u00e5, der er da et stykke tid til.\u201d<\/em>
\n\u201dJa, okay.\u201d<\/em>
\nVi smilede pr\u00f8vende til hinanden. Som om det var tilstr\u00e6kkeligt, at vi havde alderen til f\u00e6lles, vinkede han mig hen til sig.<\/em><\/p>\n