<\/p>\n
Omkring mig t\u00e6tnes det voksende tusm\u00f8rke. Det tr\u00e6nger ind i \u00f8jenhulerne og blokerer udsynet. Hele tiden bliver det sv\u00e6rere at f\u00e5 vejret, hele tiden bliver det sv\u00e6rere at se. Vinden rusker i det m\u00f8rke landskab som en voksen, der rusker et barn og s\u00e6tter bl\u00e5 m\u00e6rker p\u00e5 den sarte hud. Mest af alt har jeg lyst til at give op. Men jeg forts\u00e6tter, langsomt og pinefuldt, et skridt ad gangen, fordi det er det eneste, der er at g\u00f8re. Man forts\u00e6tter, indtil man kollapser, s\u00e5dan er det.<\/em><\/p>\n PUPILLER UDVIDER SIG I M\u00d8RKE<\/em> <\/strong>begynder, da Frederiks far d\u00f8r. I k\u00f8lvandet p\u00e5 denne krise genoptager han venskabet med en gammel studiekammerat og kaster sig mere eller mindre bevidst ud i jagten p\u00e5 en ny tilv\u00e6relse.<\/p>\n PUPILLER UDVIDER SIG I M\u00d8RKE<\/em><\/strong> er fuld af skiftende stemninger: stille timer i bornholmske skove, euforiske n\u00e6tter, familiestridigheder, g\u00e5ture og kunstnerdr\u00f8mme.<\/p>\n HANS FREDERIK MUNCH<\/strong>, f\u00f8dt i Cape Town, 1983, opvokset p\u00e5 Bornholm, bosat i K\u00f8benhavn.<\/p>\n <\/p>\n