<\/p>\n
F\u00f8rst kom Jeg skriver et tr\u00e6<\/em>, s\u00e5 kom Jeg dr\u00f8mmer en natsv\u00e6rmer.<\/em> Nu afslutter Irene Paaby Sidenius<\/strong> sin poetiske trilogi med Jeg spejler en krig.<\/strong><\/em> Her er tale om en sv\u00e6vende poetisk stemme, der l\u00f8fter sten til fugle. Hele tiden form\u00e5r hun at give tingene et sv\u00e6v. Hun skriver p\u00e5 kanten af dr\u00f8mmesproget, alts\u00e5 i billeder, frapperende billeder. Denne bog er ingen undtagelse, hvor forfatterens tema er krig og k\u00e6rlighed. Det g\u00f8res med \u00f8mhed, men konstaterer ogs\u00e5 verdens tilstand. Der er s\u00e5ledes tr\u00e5de tilbage i tiden, men nutidens krige tages ogs\u00e5 op.<\/p>\n begynder nu forfra og<\/em> Irene Paaby Sidenius<\/strong> debuterede i 2018 med digtsamlingen Jeg skriver et tr\u00e6.<\/em> Hun skriver klassisk poesi i et st\u00e6rkt levende sprog.<\/p>\n
\nligger igen i havstokken lytter<\/em>
\nblandt tang og s\u00e6ler til derfra hvor<\/em>
\nsporet g\u00e5r ud fra det levende<\/em><\/p>\n