\n
For s\u00f8strene Karla og Sara bliver alt vendt p\u00e5 hovedet, da Sara rammes af alvorlig sygdom og tvinges til at stoppe brat op. Hvordan kan man leve videre, n\u00e5r alt g\u00e5r i st\u00e5? Hvordan er man ung, n\u00e5r d\u00f8den hvisker \u00e9n i \u00f8ret og forlanger ens opm\u00e6rksomhed? Karla g\u00f8r sit bedste for at v\u00e6re en st\u00f8tte for Sara, men hun k\u00e6mper ogs\u00e5 sin egen kamp: en n\u00e5desl\u00f8s kamp, der ikke kan vindes.<\/p>\n
Det st\u00e5r skrevet p\u00e5 min krop<\/strong> <\/em>er en roman om altopslugende sorg, stor k\u00e6rlighed og ikke mindst h\u00e5bet om, at d\u00f8den ikke er slutningen p\u00e5 det hele.<\/p>\n Uddrag: Pernille Louise Langer<\/strong>, f. 1995, l\u00e6ser litteraturvidenskab p\u00e5 kandidatuddannelsen p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Det st\u00e5r skrevet p\u00e5 min krop<\/em> er hendes debutroman.<\/p>\n
\nDet skete, at Sara faldt i s\u00f8vn, mens hun l\u00e5 og l\u00e6ste og l\u00e6ste, og s\u00e5 sad jeg bare og s\u00e5 p\u00e5 hende og fors\u00f8gte at regne ud, hvor stor en procentdel af hendes eksistens, der hang sammen med min, og det gik op for mig, at n\u00e5r jeg s\u00e5 p\u00e5 Sara, s\u00e5 jeg ogs\u00e5 p\u00e5 mig selv, og det f\u00f8ltes som om, at en del af mig rent faktisk var Sara, og jeg havde en underlig f\u00f8lelse af, at hvis hun d\u00f8de, s\u00e5 ville hun tage den del med sig og efterlade mig med et hulrum lige midt i mine kromosomer.<\/em><\/p>\n