<\/p>\n
Max J\u00e6gers lidelser som talentl\u00f8s forfatter<\/strong><\/em> er en tragikomisk fort\u00e6lling om jubelidioten Max J\u00e6ger, der mere end noget andet \u00f8nsker at involveres i sin voksne datters liv. Datteren elsker krimier, men hader sin far, hvorfor Max J\u00e6ger beslutter sig for at skrive en krimi, som han vil dedikere til hende. Da samtlige forlag i landet afviser det 599 sider lange manuskript, f\u00e5r Max J\u00e6ger en id\u00e9: Hvorfor ikke udgive krimien p\u00e5 Jagtforlaget, hvor han selv arbejder som redakt\u00f8r? Selvom Jagtforlaget egentlig kun udgiver b\u00f8ger om jagt, giver Max J\u00e6ger ikke op, og han pr\u00f8ver desperat at f\u00e5 krimien udgivet, s\u00e5 han kan give den til sin datter p\u00e5 hendes 30-\u00e5rs f\u00f8dselsdag.<\/p>\n Citat fra romanen:<\/strong> Jan Oxholm<\/strong> er f\u00f8dt i 1972 og har skrevet b\u00f8rneb\u00f8ger, noveller samt romanerne Hj\u00e6lp min k\u00e6reste er skruk!<\/em> og Det bliver over mit lig.<\/em><\/p>\n
\nHan var sikker p\u00e5, at forlagene ville kappes om hans underskrift og tilbyde ham en lukrativ kontrakt. Det var kendt i branchen, at krimiforfattere fik store forskud p\u00e5 deres romaner. Max havde ganske vist aldrig l\u00e6st en krimi, og det var f\u00f8rste gang, at han gav sig i kast med selv at skrive fiktion. Men han var den f\u00f8dte optimist og overbevist om, at han havde lavet en kioskbasker. Han skulle bruge forskuddet til at d\u00e6kke hullet i privat\u00f8konomien. Den vrede bankr\u00e5dgiver troede ikke, at det var muligt at betale g\u00e6lden tilbage. Men det var Max ikke enig i. For ham var livet et tagselvbord af muligheder. Glasset var altid halvt fyldt, aldrig halvt tomt.<\/em><\/p>\n