<\/p>\n
Sofie og Kasper m\u00f8der hinanden i en moden alder og flytter sammen. Kasper har tidligere v\u00e6ret soldat i Bosnien-Hercegovina og blev efterf\u00f8lgende h\u00e5rdt ramt af PTSD. Da han m\u00f8der Sofie, har han dog f\u00e5et det meget bedre og er i job som gymnasiel\u00e6rer igen.<\/p>\n
Men de uhyrlige ting, han har oplevet, vender i stadig stigende grad tilbage, som tiden g\u00e5r, og det udfordrer deres samliv.<\/p>\n
Hun lister p\u00e5 str\u00f8mpesokker op ad trappen, \u00e5bner d\u00f8ren til sovev\u00e6relset med en let knirken. Han ligger med t\u00f8jet p\u00e5 og vender v\u00e6k fra hende og d\u00f8ren. Hun tager tr\u00f8jen af og kravler op i sengen til ham, l\u00e6gger sig helt ind til hans ryg og tager om ham, siger ingenting. Han er ogs\u00e5 tavs. Dagen g\u00e5r udenfor, mens de ligger s\u00e5dan. Hen under aften begynder fuglene at synge, vinduet til haven st\u00e5r \u00e5bent. Naboen parkerer sin bil i garagen, og de kan h\u00f8re hans skridt hen over gruset, da han g\u00e5r ind i sit hus. <\/em> Lise Andersen<\/strong>, f. 1945 i Aalborg. Forfatteren debuterede i 1991 og skriver indenfor mange genrer. <\/p>\n
\n\u201dVar det skoven?\u201d hvisker hun. <\/em><\/p>\n
\nHun har arbejdet med flygtninge som sundhedsplejerske i flere dele af verden.<\/p>\n