<\/p>\n
Hamama sidder i en gummib\u00e5d p\u00e5 vej mod Europa sammen med tredive andre mennesker p\u00e5 flugt. Ingen af dem ved, at de, s\u00e5 snart b\u00e5den rammer kystbredden p\u00e5 den gr\u00e6ske \u00f8 Chios, vil blive fragtet til flygtningelejren Camp Vial af et voldeligt politi.
\nHamama er tyve \u00e5r. Sammen med sin mor og to yngre s\u00f8skende er hun flygtet fra sit hjem i Damaskus, men i Tyrkiet m\u00e5 familien n\u00f8dvendigvis skilles, og Hamama forts\u00e6tter mod Europa p\u00e5 egen h\u00e5nd. I Camp Vial oplever hun, hvordan b\u00f8rn, kvinder og m\u00e6nd blive nedbrudt fysisk og psykisk. Hun ser, hvordan mennesker k\u00e6mper for at overleve ved at samle br\u00f8dkrummer og tilberede supper af dem. Hun sover i et telt p\u00e5 et liggeunderlag. Om vinteren n\u00e6rmer temperaturen sig frysepunktet, om sommeren kl\u00e6ber varmen sig til de tynde teltduge og kv\u00e6ler luften for ilt. Der er aldrig stille. Hele tiden kan hun h\u00f8re fodtrin, hunde, der g\u00f8r, skrig og r\u00e5b, katte, som pusler i affald. Lyde, der fremkalder mareridt og traumatiserende billeder fra krigen i hjemlandet.<\/p>\n
I lejren stifter Hamama flere venskaber, og hun m\u00f8der Nuura, som i flere situationer bliver en erstatning for den mor, hun savner og mangler.<\/p>\n
Hun holder pludselig op med at bev\u00e6ge munden og ser forskr\u00e6kket p\u00e5 mig. Endnu et suk. Det er, som om en sort skygge har lagt sig over hendes tr\u00e6k. I det samme tager hun en kraftig ind\u00e5nding. <\/em> Frederik Scheuer,<\/strong> 1995. Han var p\u00e5 Chios, Gr\u00e6kenland i 2020, igen i Gr\u00e6kenland, Athen 2021 som frivillig i flygtningelejre, uden for lejrene og p\u00e5 gader. Hamama<\/strong><\/em> er hans f\u00f8rste roman.<\/p>\n
\n\u2019\u2019Du er st\u00e6rk, min pige.\u2019\u2019<\/em>
\nHvad er det, hun pr\u00f8ver at sige til mig?<\/em>
\n\u2019\u2019Du m\u00e5 tage af sted, Hamama \u2026 Dit liv og din fremtid er ikke at finde her.\u2019\u2019<\/em><\/p>\n