<\/p>\n
\u201dSig mig, kan hun ikke snakke?\u201d Marie er tilbage. Hun tr\u00e6der et skridt frem mod os, og hendes gr\u00e5 \u00f8jne er over mig igen. Som om hun leder efter et tegn; en fysisk skavank, der g\u00f8r mig ude af stand til at tale. <\/em> Frida lider af selektiv mutisme; en angstlidelse, hun har haft, siden hun var barn, og som forhindrer hende i at tale frit. Hun burde v\u00e6re vokset fra det i en alder af toogtredive, men hendes ufrivillige tavshed plager hende stadig og g\u00f8r det sv\u00e6rt for hende at leve det liv, hun \u00f8nsker.<\/p>\n Livet bliver ikke mindre kompliceret, da forholdet til k\u00e6resten begynder at vakle, og Fridas i forvejen lille omgangskreds p\u00e5 kort tid truer med at svinde ind til ingenting. I l\u00f8bet\u2028af en enkelt sommer bliver Fridas far alvorligt syg af kr\u00e6ft, og barndomsveninden Agnes forelsker sig i en gr\u00e6ker, hun har m\u00f8dt p\u00e5 sommerferien. Den isolation, Frida altid har frygtet, rykker helt t\u00e6t p\u00e5, og Frida st\u00e5r over for sit livs sv\u00e6reste udfordring. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om hun finder sin stemme, f\u00f8r det er for sent.<\/p>\n Sussie Maria Pilegaard<\/strong>, f. 1966, er cand.mag. i psykologi og kultur- og sprogm\u00f8destudier.<\/p>\n <\/p>\n
\n\u201dSelvf\u00f8lgelig kan hun det!\u201d<\/em>\u2028<\/em>
\n\u201dJeg har ellers h\u00f8rt, hun er stum.\u201d<\/em>
\n\u00a0Jeg har altid hadet det ord: Stum. Det rimer p\u00e5 dum. <\/em><\/p>\n