<\/p>\n
\u201dJeg tror, du mistede din ret til at kalde dig prinsesse, da du knaldede en anden,\u201d konstaterede Jeff p\u00e5 sin t\u00f8rre facon, som jeg var begyndt at holde af.
\n\u201dJeg gider alligevel ikke v\u00e6re prinsesse.\u201d
\n\u201dN\u00e6h, du er jo en moderne kvinde. Er det under din v\u00e6rdighed at l\u00f8be efter en mand?\u201d
\n\u201dDer er efterh\u00e5nden ikke ret meget, der er under min v\u00e6rdighed.\u201d
\n\u201dS\u00e5 har du da det p\u00e5 plads.\u201d<\/p>\n
Hvad g\u00f8r man, n\u00e5r ens k\u00e6reste begynder at snakke om b\u00f8rn og \u00e6gteskab, og man slet ikke f\u00f8ler sig klar til den slags? Hvad med alt det, man risikerer at g\u00e5 glip af? Hvordan ved man, om man er blevet voksen, og om man overhovedet har fundet den rigtige? Og var det virkelig n\u00f8dvendigt at rejse halvdelen af Australien rundt for at finde svarene?<\/p>\n
Ditte Svane<\/strong> (f.1981) er cand. mag. i dramaturgi og desuden uddannet manuskriptforfatter fra den \u00e5rhusianske filmskole Super8.<\/p>\n <\/p>\n