fbpx

Det inderste rum af Ulrik Lauritzen – Udkommer efteråret 2025

DKK 269,00

 

Udkommer efteråret 2025. Kan snart forudbestilles!

En kold efterårsaften bliver Thomas Natland og Loucie Arnaud kaldt ud til et drab i en udbrændt ruin. Langs væggene og hen over murbrokkerne løber en rød garntråd. Kriminalteknikere finder DNA fra en engelsk kvinde dræbt tyve år tidligere.

Drabsefterforskerne rejser til England for at følge kvindens spor og tale med en psykiater fra en afdeling, hvor rollespil blev brugt eksperimentelt i behandlingen af psykotiske patienter. Han fortæller, at kvinden udskrev sig selv efter et seksuelt overgreb i hospitalets kælder.

Få dage senere bliver endnu en mand dræbt. Denne gang har gerningsmanden lagt en hilsen til Loucie, og Thomas er tvunget til at undersøge sin kollegas fortid som plejebarn. Han er overbevist om, at drabsmanden skal findes blandt dem, hun delte sin ungdom med.

Det Inderste Rum er første bind i en ny krimiserie om Thomas Natland og Loucie Arnaud.

Ulrik Lauritzen, f. 1974, er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi med speciale i argumentation og retorik i konspirationsteorier.
Forfatteren udkom med krimitrilogien Flod, Dæmon og Dødsstriben i 2021, 2022 og 2023.

Kategori:

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Det inderste rum af Ulrik Lauritzen – Udkommer efteråret 2025”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *