Den lille Frelser – Martin Bartholdy
DKK 125,00
Sære ting sker på Østerbro den aften
En ung mand undslipper en fangetransport og dukker op i Sweeti’s Candy Store ved Trianglen. Han er vokset op i en celle og har intet navn. Han har ikke engang en profil på de sociale medier. Men alle gribes af en uforklarlig lyst til at tage selfies med ham og uanset, hvad han gør, udretter han mirakler.
Som Den lille Frelser får han millioner af følgere på de sociale medier og omringes af celebs, præsidenter og realitystjerner. Gader og pladser over hele verden opkaldes efter ham, og verden bliver med ét til et bedre og lysere sted.
Men som i alle eventyr går det galt en dag …
En absurd komedie
Den lille Frelser er en absurd komedie om en tid, hvor likes på SoMe er afgørende, og hvor mennesker, der intet kan, bliver verdensberømte. Romanen byder på et persongalleri med berømtheder fra Sylvester Stallone og Kim Kardashian til Nietzsche og Salman Rushdie.
Martin Bartholdy
er pseudonym for MORTEN BRASK, der har skrevet en række romaner udkommet i 10 lande. Han har modtaget Kunstfondens treårige og vundet de italienske priser Bottari Lattes Grinzani’s literary award og Edoardo Kihlgren first Prize for European Literature. Shortlisted til franske Prix du roman Fnac og Prix du roman Chapitre européen.
Den lille Frelser kan også købes som e-bog
Køb e-bogen her
B. Andersen –
Lever vi i en verden, hvor man behøver at være dygtig til noget? Er den gamle hæderkronede ihærdighed og det tålmodige slid overhovedet noget værd mere? Eller vil mennesker uden evner og talent nøjagtigt ligeså godt kunne drive det vidt og opnå berømmelse? Svaret kender vi, men reflekterer vi dybere over det, eller er vi tilbøjelige til blot at acceptere tingenes tilstand?
’Den lille Frelser’ er et godt og kvalificeret oplæg fra forfatter Martin Bartholdy (pseudonym) til refleksion og samtale om emnet. Det er en underholdende komedie fyldt med intertekstuelle referencer samt sjove tegninger (Jens Monrad), ofte med en fascinerende detaljeringsgrad, der nok får det hele til at glide let ned, men alligevel efterlader læseren med en stærk bevidsthed om, at det her er en problemstilling, man har en holdning til.
’Den lille Frelser’ vil være oplagt at anvende i undervisningssammenhæng i for eksempel gymnasiet, og den virker appellerende på de unge. Da familiens 2.g’er her så bogen ligge fremme, greb hun den uopfordret, bladrede, læste lidt og konstaterede hurtigt: Jeg tror, den er noget for mig.
Forlaget Brændpunkt –
https://bogmarkedet.dk/artikel/podcast-med-martin-bartholdy-m%C3%A5ske
dinboganmelder.dk –
https://dinboganmelder.dk/martin-bartholdy-den-lille-frelser/