Nyhedsbrev - Brændpunkt

Vi vågner i Sibirien af Martin Paludan udkommer 13. december 2017

Martin Paludans apokalyptiske roman Vi vågner i Sibirien udspiller sig på afgrunden af en vinter, der tilsyneladende vil stoppe livet, som vi kender det.

I romanens prolog befinder fortælleren sig i et hus et sted uden for Aarhus, hvor han forbereder sig på at overleve så godt som muligt. Samtidig henvender han sig i skriften til et du, som han ikke længere er
sammen med.

Herefter følger vi historien om mandens forelskelse i netop dette du, som vil noget andet og mere med samfundet end han selv. Vi følger dem gennem en tid, hvor Danmark gradvist går i opløsning, og hvor deres forskellige måder at forholde sig til kriser, politik og religion bliver afgørende for deres forhold. Den kvindelige hovedperson bliver en central figur i et diffust oprør, men fortælleren drømmer om en småborgerlig tilværelse. Alt imens verden gradvist sner til, og forestillingen om en normal tilværelse fremstår alt mere desperat.

Kvindens og mandens forskellige livssyn bliver afgørende for den måde, de forholder sig til sammenbruddet; samfundets såvel som deres eget.

Vi vågner i Sibirien bevæger sig i spændet mellem virkelighed og fantasi.

Martin Paludan, f. 1990, cand.mag. i dansk og retorik, har tidligere udgivet novellen Lys, levende og langt væk i antologien Undergang. Vi vågner i Sibirien er hans debutroman.

Vi vågner i Sibirien

 

Instituttet af Ulla Søgaard udkommer 14. december 2017

Instituttet er navnet på en velanskreven og gammel institution der tilbyder uddannelse i psykoterapi i Berlin, og er omdrejningspunktet for romanen. Instituttet er grundlagt af Dick og Dahlia som også er daglige ledere.

Vi følger en gruppe på 9 medlemmer under deres 2-årige uddannelse. Danskeren Hannah viser sig at blive hovedpersonen i et psykodrama som kommer til at udspille sig i gruppen.

Instituttet er en fortælling om manipulation i en forvrænget virkelighed. Hannah ender med at stå alene og stemplet af de andre som bliver i forblændelsen, og den angst der fastholder dem i den manipulatoriske verden.

Bogen er struktureret om 11 kapitler der har hver sin stemme, idet hvert medlem i gruppen fortæller historien ud fra sit synspunkt. Instituttets ledere kommer også til orde, i bogens første og sidste kapitel.

Ulla Søgaard, f. 1951, uddannet cand.mag. og tidligere gymnasielærer. Har skrevet faglitteratur i psykolog, Instituttet er hendes romandebut.

Instituttet

 

Forbrydelsens Skygge af Sejrskild & Albrethsen udkommer 16. december 2017

En kendt tv-værtinde bliver stalket af en fanatisk og elitær mand. Han sender hende litterære citater af Søren Kierkegaard som kærlighedserklæringer og følger som en skygge hendes liv intenst. Det eskalerer for ham, og også andre modtager
citater - bl.a. af Dan Turèll og H.C. Andersen.

Politibetjenten Bjørn undersøger, hvorfor hans modeldatter Julie opfører sig mistænkeligt. Hvad Bjørn ikke ved er, at Julie er i en uoverskuelig gæld til en international narkoliga. Bjørns ven, filminstruktøren Ask, er i gang med indspilningen af en ny spillefilm, hvori Julie er skuespiller. Samtidig udvikler en spirende forelskelse sig mellem saxofonisten Donna og Ask.

Da stalkeren tager det ultimative træk samtidig med, at Bjørn kommer i sit livs krise, flettes Bjørn, Donna og Ask endnu engang ind i en blodig krimisag. Deres loyalitet og
kærlighed sættes på spidsen, og forbrydelsens skygger trækker dybe spor ind i Københavns brokvarterer, hvor de store danske kultur- og litteraturkoryfæer får en afgørende rolle.

Forbrydelsens skygge er anden del af københavner-krimiserien om Bjørn, Ask og Donna. Serien er skarptskårne psykologisk thrillere,
der udspiller sig i hjertet af København.
Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

 

Dennis Albrethsen har i årtier arbejdet som stuntman og stuntkoordinator på en lang række af Danmarks allerstørste film- og tv-produktioner. Han er endvidere klinisk psykolog.

Anne Sejrskild er saxofonist og har spillet i utallige musikalske sammenhænge fra glad garagejazz til professionelt niveau. Hun er desuden cand.mag. og har en master i psykologi.

Forbrydelsens Skygge

 

Læs mere på: www.larsoerlund.dk, www.brændpunkt.dk og www.facebook/forlagetbraendpunkt

God læselyst

Forlaget Brændpunkt

Læs anmeldelser og meget mere om forfatterne og udgivelserne på:

www.brændpunkt.dk