Nyhedsbrev - Brændpunkt

Flotte lektørudtalelser til Brændpunkts udgivelser

Bare Hverdag - udkom 15. februar

"Nogle gange er det svært at navigere i livet, her er en tekstcollage om netop dét. Tekstcollagen er en social- og samfundsrealistisk, finurlig lille perle" Michelé Askja K Hvarregaard, DBC

Bare hverdag er en tekstcollage med en samling kortere og længere tekster om mennesker, der alle forsøger at navigere i livets skæve gang.

Camilla Troelsø er født i 1973 og opvokset i Nordjylland i en lille by syd for Aalborg. Hun er lilleskolelærer, billedkunstner og forfatter. Camilla Troelsø har tidligere udgivet tekstcollagen Balancegængere 2013

Rav - udkom 15. februar

"For dem der kan lide noveller om helt almindelige menneskers små kampe for at overleve i den virkelighed de er i. En rigtig fin novellesamling, der giver et råt og usentimentalt billede af forskellige menneskers liv." Dorthe Marlene Jørgensen, DBC.

Bjørn Isaks novellesamling Rav cirkulerer om ensomhed, tab, val og fravalg. Vi ramler ind i menneskers liv i et afgørende øjeblik og i kraft af deres handlinger eller mangel på samme undersøges det almindelige menneskes både simple og komplicerede natur.

Bjørn Isak, f. 1990, er forfatter og cand.mag. fra Aarhus Universitet. Han debuterer med Rav.

Næsvisheder frabedes - udkom 16. februar

"Romanen har en finurlig og skæv humor, især i beskrivelserne af Peter selv og hans forhold til sin far. Den har også en underliggende tone af alvor, og tristesse over, at livet ikke blev som ventet." Grethe Lorentzen, DBC.

Næsvisheder frabedes er en humoristisk kortroman, som handler om forholdet mellem en søn og hans demente far, som bor på plejehjem.

Michael Pedersen tager et meget aktuelt emne op om folkesygdommen demens. Han gør det kærligt og med humor uden dog at miste fokus i forhold til alvoren ved denne lidelse.

"Må jeg på det kraftigste anbefale Michael Pedersens bog Næsvisheder frabedes." Jens Blendstrup

Michael Pedersen, f. 1974, er gymnasielærer.

Michael Pedersen har tidligere udgivet to romaner 2007, 2008 og en filosofisk bog om Søren Kierkegaard, 2013.

Hati Hati - udkom 15. februar

"En fin lille roman for unge, om det første store eventyr som backpacker og om en ferieforelskelse der ikke vil klinge af.Om hvad der sker, når en vesterlandsk traveller og en hindu fra bali, forelsker sig i hinanden." Merete Trap, DBC.

Hati Hati er en romantisk ungdomsbog og rejseskildring om to unge pigers rejse i Østen.

Maja og Lise Lotte har netop afsluttet gymnasiet og begiver sig ud på en rejse. Turen går først til Bali, hvor et trafikuheld sender pigerne på en lidt anden kurs end planlagt, og mødet mellem Maja og lægesønnen Sama bliver afgørende for resten af rejsen. På Gili øerne i Indonesien fester de og svømmer med havskildpadder, og Lise Lotte møder Johannes, som slet ikke er så uinteressant endda. Derefter tager de til Indien og Nepal, hvor de havner på en indisk politistation, besøger slumkvarterer i Delhi og Taj Mahalpaladset i Agra, og hvor Østens mystik hjælper dem på vej i deres møde med kærligheden.​

JG Gylling, f. 1964. JG Gylling har tidligere udgivet Smagen af Honning, Forlaget Brændpunkt 2015 og Endorfino, Forlaget Brændpunkt 2017.

Tak for jeres opmærksomhed.

 

Læs mere på:

www.brændpunkt.dk

www.facebook/forlagetbraendpunkt

God læselyst

Forlaget Brændpunkt