BOGANMELDELSE: “Os imellem” (2017) af Wenche Thinnesen Vogtmann

Os imellem af Wenche Thinnesen Vogtmann, 2017. Sidetal: 265 sider. Forlag: Brændpunkt. Anmeldereksemplar modtaget af forfatteren.

Bedømmelse:

Os imellem er Vogtmann’s tredje udgivelse, og er en rå socialrealistisk novellesamling. Gennem 13 noveller møder vi alt lige fra en alkoholiker som forsøger at genforene sig med sin familie, til en ung pige som tæller ned til sit selvmord ovenpå en barndom fyldt med misbrug og svigt. Vi kommer helt tæt på det dysfunktionelle og livets barske sider, og de 13 noveller har dét tilfælles, at de viser hvor meget vi mennesker påvirker hinanden. Hvor meget vi sætter os i hinanden. På godt og ondt.

Det er svært at vælge blandt novellerne, for der er mange gode. Èn af dem som gjorde særligt indtryk på mig er To virkeligheder. Her hører vi en kvinde berette om sin opvækst på Grønland og hendes tætte venskab med pigen Naja. Alle omkring ved, at der foregår noget frygteligt hjemme hos Naja. Men ingen træder til. Indtil den dag Naja får nok og ender det hele ved at ende sit liv. Tilbage står jegfortælleren og gransker deres fælles barndom. Forladt, forpint og uden tilflugtssted men finder dog ro i, at Naja og hende atter skal forenes.

Grunden til at jeg har udvalgt netop denne novelle, er fordi jeg mener at Vogtmann’s talent for at skrive og fortælle skinner særligt igennem her. Novellen er så overbevisende, at jeg flere gange undervejs får følelsen af, at det er forfatteren selv, som har betrådt den knitrende sne og haft en Naja kær. Så overbevisende, at jeg kan mærke hende, lige på den anden side af papiret og blækket.

“Når hun blev oprevet, rejste hun sig hidsigt op og pegede på mig og sagde, at jeg skulle fortælle hele verden om hendes lidelser. Fortæl det til de forstår, sagde hun igen og igen. Mine ord vægter ingenting, og ingen lytter, men dig vil de lytte til. Skriv det ned og send det ud i verden. Lad det ramme til det bundfælder.” (s. 162)

Generelt formår Vogtmann at bringe os helt ind i fortællernes oplevelse. En kendt talemåde siger; “At læse er at rejse”. Det gør sig stærkt gældende her. Men i stedet for fjerne hjørner og fantasiuniverser, er det situationer og livshistorier vi rejser ind i, som mærkes helt ned i maven og op igen, gennem tårekanalerne. Det gav mig en følelse af at Vogtmann har levet tusinde af liv, og nu deler det hele med os i Os imellem.

“Min evne til at afkode menneskets ubevidste, psykologiske skuespil skræmte mig tit som barn. Jeg troede, det handlede om overnaturlige evner, nu ved jeg, at det er en helt særlig form for intelligens.” (s. 171)

Spørgsmålet er nu, om du tør læse den. Tør du komme helt tæt på de ubehagelige historier vi ellers kun overfladisk hører om i medierne? Tør du være vidne til nogle af livets mest barske sider, mens du intet kan stille op? Jeg udfordrer dig og kan til gengæld garantere en fantastisk bog, hvor du får en masse menneskelige indsigter og samtidig trænet empatimusklen. Og netop derfor, får Os imellem 6 ud af 6 bankende hjerter.

“Det smukkeste ved et andet menneske er nuancerne. Når sårbarheden får lov til at blomstre i nærværet, og både det grimme og det smukke fletter sig ind og ud af hinanden” (s. 158).